Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fredsstillet, hvilket var mig meget kærkomment, da den
brændende Middagssol stod mig lige over Hovedet. Liget blev nu
lagt i Graven, som omgaves af Følget, der stod med blottede
Hoveder, medens jeg foretog Jordpaakastelsen og bad et Fadervor.
Derefter blev det overdækket med Kalk og Graven
tilkastet-Sundhedskommissionen fjærnede sig ikke, førend Ceremonien,
under hvilken den ogsaa stod med blottet Hoved og gjorde Korsets
Tegn, var til Ende.
Nogen Oplysning om Dødsaarsagen fik jeg ikke gennem
Obduktionen, da alle de undersøgte Organer befandtes at v»re
sunde; rimeligvis vilde jeg have fundet den i Hjærnen, men
Kraniet blev, som anført, ikke aabnet. Overlægen fortalte mig
senere, at hans Diagnose var en Slags Vits, han havde betjænt
sig af, da han var i Forlegenhed med til Sundhedsautoriteterne
i Livorno at skulle opgive en Diagnose, førend det tillodes den
syge at blive bragt fra Borde.
Jeg gjorde den Erfaring i Karantænelazaretet, at trods døn
meget strænge Disciplin, som fandt Sted hær, kunde det dog ikke
forebygges, at Reglementet blev overtraadt. Det var strengt for-,
budt Kustoderne at have noget Samkvem med eller modtage
noget som helst af de karantænepligtige, uden de foreskrevne
Formers nøjagtige Iagttagelse. Jeg lagde imidlertid Mærke til, at
den Cigarstump, jeg bortkastede efter at have røget min Cigar,
meget hurtig forsvandt, og opdagede, at den blev optagen af
Kustoden. Jeg lod nu, som af Vanvare, en hel Cigar folde, og
Kustoden bed straks paa Krogen; saa snart jeg havde vendt ham
Ryggen, var Cigaren forsvunden.
Hvad jeg mest af alt nu, da min Sult var tilfredsstillet,
trængte til, var Bevægelse i fri Luft, som jeg ikke kunde faa i
det lille Rum, der var os tildelt, og som dertil var optaget af
Rekonvalescenterne. Jeg havde, som anført, været inde paa den
grønne Plads ved Obduktionen, og havde jeg været der én Gang,
sluttede jeg, kunde jeg jo komme der oftere. Jeg benyttede mig
da af mine Cigarer (Tobak er, som bekendt, monopoliseret i
Italien og meget dyr) til at gøre mig gode Verner med Kustoden
ved Tid efter anden at fode en folde, der altid blev optagen. En
Dag, da Porten til Grønningen stod paa Klem, gjorde jeg
Pantomimer til Kustoden om at maatte gaa igennem, som blev besvaret
med et Nik, og jeg var da ikke sén med at benytte mig af
Tilladelsen. Hver Dag senere, til et bestemt Klokkeslet, stod Porten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
