Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Klem, og jeg fik mig en god Motion inde paa Grønningen; •
Entréen kostede en Cigar.
Der er stor Forskel paa, hvad Almuen af de forskellige
Nationer morer sig med. Jeg havde paa Lazaretet Lejlighed til
at anstille Iagttagelser i denne Retning.
Italienerne var de livligste og de mest støjende. Der var
en Skrigen og Skraalen af dem hele Dagen. Deres Morskab
bestod i, at to og to afvekslende og hurtigst mulig rakte et vist
Antal Fingre i Vejret, og Kunsten bestod i i samme Nu at
bestemme Antallet, hvilket da blev skreget op saa stærkt
som muligt.
Spanierne legede ikke, men spillede Tærninger hele Dagen.
Tyrkerne legede slet ikke, men sad med Benene korslagte, i
uforstyrrelig Ro, som kontemplative Tilskuere, røgende af smaa
Pibehoveder med lange, stive Rør, som man kunde faa til Købs hos
Kustoderne. Vore egne Folk morede ikke alene sig selv, men
ogsaa vore tilgrænsende Naboer, og særlig Kustoderne, med en
Leg, som gik under Navnet Katten og Rotten. To udvalgte bleve
bundne for Øjnene, den ene, Katten, fik en Tamp, den anden,
Rotten, to Pinde; der dannedes en Kreds af alle tilstedeværende,
og inde i denne sattes, fjæmt fra hinanden, de to agerende, der
kun havde Lov til at bevæge sig paa alle fire. Rotten begyndte
med at skrabe med Pindene mod hinanden og derefter øjeblikkelig
at forlade Stedet; Katten bevægede sig straks efter Lyden og
søgte at ramme Rotten med Tampen. Man kan forestille sig, at
dette ofte gav Anledning til de pudsigste Scener, især naar det
hændte, at de begge uforvarende kom til at løbe Panderne mod
hinanden. Legen var grovkornet; men det var Sømænd, der
udførte den, og de morede sig som Børn.
Efter at have været omtrent 14 Dage i Karantæne, blev
det mig meddelt af Konsulen, at der herskede en Koppeepidemi
i Livomo. Jeg tog deraf Anledning til at indgive et Andragende
til Sundhedskommissionen om at maatte blive udløst af
Karantænen, da jeg fandt det modsigende at holde mig i Karantæne
for en Sygdom, der herskede i Byen og blev behandlet af mine
Kolleger uden nogen Indskrænkning af deres fri Samkvem med
de sunde. Efter nogle Dages Forløb blev Tilladelsen mig given,
selvfølgelig med den Forpligtelse fremdeles at bære Omsorg for
mine syge, der for øvrigt nu alle vare Rekonvalescenter. Jeg var
saa heldig ikke at have mistet nogen af mine koppesyge, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
