- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
501

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Randsel og rejse med? Dagen efter var B. rejsefærdig og blev,
som anført, elleve Aar borte.

Iblandt de yngre Officerer var der især én, jeg havde
sluttet mig nøje til og som fortjæner en nærmere Omtale; det
var Løjtnant Marstrand (Broder til Maleren). Han var en
ualmindelig smuk ung Mand. Mørkebrune, noget drømmende
Øjne, høj, bred Pande, fyldigt, mørkebrunt, krøllet Haar,
lige-Næse, fyldige Læber, bleg, lidt brunlig (varm) Teint, oval
Ansigtsform med et særdeles intelligent, maaske noget nervøst og
ligesom fraværende Udtryk. Han var noget over Middelhøjde, slank
og i høj Grad velskabt (et legemsstort Portræt, malet af Broderen
og i sin Tid udstillet, vil kunne vidne om, at min Beskrivelse er
korrekt). Han var den første Søofficer, der havde gennemgaaet
den militære Højskole, og blev derfor af de ældre Søofficerer sét
paa med mistænksomme Øjne som »lærd«.

En lille Episode vil kunne give en Karakteristik af M.
Min Plads ved Messebordet var imellem M. og Løjtnant Lehmann,
ligeledes en intelligent og flink ung Officer, men af et roligere
Temperament og mere kritisk anlagt end M. En Dag ved
Middagsbordet kom vi til at tale om Shakespeare, der var M.s
Orakel; Samtalen blev mere og mere ivrig og højrøstet, da baade
L. og jeg fandt, at han meget overdrev Sbakespeares universelle
Betydning. Paa én Gang udbryder M. saa højt, at det rungede
over hele Messebordet: Jeg paastaar, at S. har haft større
Indflydelse paa Dannelse og Civilisation, end alle Præster tilsammen!
Der blev efter dette Udbrud en øjeblikkelig, almindelig Tavshed
ved Bordet; men derefter lød det i Kor fra alle Sider: Marstrand
er gal! Ekscentrisk var han, ikke sjældent indesluttet og
hypokonder; altid interessant og livlig, men ikke sjældent paradoks i
sine Meninger og Udtalelser.

Som bekendt fik M. et meget tragisk Endeligt, da han som
Tredjekommanderende paa Linjeskibet Kristian den 8de delte
Skæbne med de mange, der mistede Livet ved den ulykkelige
Katastrofe i Eckernførde Fjord. Det blev sagt, at man førend
Katastrofen, og efter at Skibet var blevet overgivet, havde søgt
efter M., men ikke kunnet finde ham. Det var et ikke lidet
udbredt Rygte, at M. efter Overgivelsen, og i Forvisning om at
være alene tilbage, havde sprængt Skibet i Luften. En saadan
Handling laa ikke fjæm fra M.s ekscentriske Tænkemaade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free