Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere havde konfluerende Kopper; kun én maatte bøde med Synet
paa det ene Øje.
Jeg blev saaledes udløst af Fængslet, indlogeret paa et af
de bedste Hoteller i Byen, og da Lazaretet laa i en betydelig
Afstand fra denne, fik jeg Disposition over Hest og Vogn. Jeg
levede nu som Matador, besøgte Livomos smukke Omegn og
udstrakte mine Ekskursioner endog til Pisa med dens Domkirke,
Campo santo og skæve Klokketaam. Det eneste, der forstyrrede
mig i min Nydelse, var mit lyssky Øje, som jeg bestandig maatte
have bedækket af en Klap, hvorfor jeg ogsaa saa vel paa
Lazaretet som i Hotellet gik under Benævnelsen: den enøjede Doktor
(il dottore monoculo).
Fregatten havde endelig, efter 5—6 Ugers Forløb, indtaget
sin Ladning (Thorvaldsens Arbejder) og laa sejlklar, hvorfor jeg
og mine helbredede syge kunde tages om Bord.
Om Bord traf jeg, foruden den gamle Besætning, fire ny
ankomne, der som Passagerer skulde gøre Rejsen med hjem, og
blandt disse, hvad der er en Sjældenhed i en Orlogsmand, en
Dame, Frøken Henriette, eller, som hun til daglig kaldtes, Jette
Wulff, Datter af Admiral P. Wulff og bekendt fra H. C. Andersens
Levnet som Skønaand og hans tidlige Protektrice. Den
inter-essanteste af de fire Passagerer var Digteren Ludvig Bødtcher,
som efter et llaarigt Ophold i Rom nu vendte hjem. B. var en
højst elskværdig Personlighed, som vi paa en temmelig lang
Hjemrejse havde megen Glæde af. Foruden hans Fortællinger om
Thorvaldsen, hvis daglige Omgangsven B. havde været, og hans
Skildringer og Anekdoter om en stor Del baade af vore egne og
fremmede Kunstnere, underholdt han os, sædvanlig efter
Middagsbordet, i det tidligere omtalte Røgelukaf med at synge populære
italienske Sange ledsagede af Guitar, og han foredrog disse med et
Lune og en ungdommelig Friskhed, der altid bragte ham en
enstemmig Klapsalve og en stadig Opfordring om Gentagelse.
Den Maade, hvorpaa B. var kommen til Rom, er saa
karakteristisk, at den fortjæner at omtales. B. var, i Anledning
af nogle Kunstneres Afrejse til Italien, samlet til et Afskedsgilde
for disse hos Konditor Mini. Han var da 31 Aar gammel.
Hen-imod Slutningen af Gildet, ved Midnat, henvendte en af de
bortrejsende sig til B. med det Spørgsmaal: Hvorfor kan du, der
dog saa længe har talt om at ville til Italien, ikke snøre din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
