Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi blev landsatte ude paa Odden, hvor Vogne ventede
paa os; men Mage til Kørsel, som den til og fra Kallundborg, har
jeg ikke oplevet. Kusken paa den Vogn, jeg var paa, blev straks
afsat, og en af de yngste Officerer indtog hans Plads. Vej var
der ikke noget af, men den ene Rullesten større end den anden,
og alt efter som vi havde været nede i en Dal mellem to Stene
og skulde op paa den næste, raabte den improviserede Kusk:
klar ved R.. knas! og saa hoppede vi en halv Alen op fra Sædet
og ned igen, og det gentog sig, stadigt kørende i skarpt Trav
Odden igennem, indtil vi naaede den banede Vej til Kallundborg.
At vi morede os paa Ballet, at de kallundborgske
Skønheder bleve kurtiserede, og at der konsumeredes en Masse
Drikkevarer, er’ selvfølgeligt.
Vi toge fra Ballet om Morgenen Kl. 3—4 og kørte, flere
Vogne i Række, fyldte med unge og lystige Søofficerer tilbage til
Odden. Kusken paa den Vogn, jeg var paa, var den omtalte
Postmester, og ædru var han ikke. Skøndt vi kørte i skarp Trav,
var der en stadig Vekslen af Passagerer paa Vognene; ti
Vognstangen af den bageste Vogn blev kørt tæt hen til den, der kørte
foran, og saa var der en stadig Entren paa Stangen imellem
Hestene fra den ene Vogn og til den næste.
Hvad der var at vente af en drukken Kusk og en saadan
Kørsel, skete da ogsaa; ved en kort Omdrejning af Vejen væltede
vi. Jeg blev kastet med Hovedet mod et Stengærde, men var
saa heldig at beholde min stive, trekantede Hat paa Hovedet og
slippe med en forsvarlig stor Bule i Hovedet og nogle
Hudafskrabninger i Ansigtet; de andre vare ogsaa, paa nogle mindre
betydelige Kontusioner nær, hele og holdne og alle paa Benene igen, da
jeg, noget fortumlet af Slaget, fik mig rejst. Den eneste, der
blev liggende, var vor Kuslc. Jeg begav mig straks hen til ham
og spurgte, om han var kommen til Skade, men fik intet Svar.
Han laa og fumlede med den ene Haand under sin Kappe, og
rakte mig endelig en Flaske, hvorefter den samme Manøvre under
Kappen gentog sig, der endte med, at jeg ogsaa fik en
Proptrækker, og da disse Rekvisiter lykkelig var bragte i Sikkerhed,
rejste han sig, saa sig om til alle Sider, og efter at have forvisset
sig om, at vi alle vare paa Benene, udbrød han: Nu skal vi s’gu
ha et godt Glas gammel Portvin oven paa den Forskrækkelse!
hvorpaa Flasken blev trukken op, et Bæger halet op af
Kappelommen og Flasken tømt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
