- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
535

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ottavia Bonicelli.

Fortælling fra Italien.

Firenze 7 Marts 1890.

I.

Piero Vannini, Sindaco eller Sognefoged i Kommunen
Pietrabuja, gik en Eftermiddag ned ad den Skraaning, som førte
til hans Hus i den nederste Del af Landsbyen.

Det var i Midten af Februar. Det var hundekoldt nu i den
sene Eftermiddag. Piero Vannini var vred. Han slog med sin
tykskallede Pigkæp mod Isflagerne, der laa hen over Græsset
nedenfor de lave Mure, der begrænsede den stenede Vej. Samme
Isflager knasede som Glas under hans Slag. Han snakkede med
sig selv ganske højt, alt mens hans af Vin opvarmede Aande slog
Kolbøtter i Luften foran hans Mund.

— Nu har jeg været tyve Aar Sindaco i denne
djævleblændte Kommune, og jeg kan aldrig huske, at Raadet har været
saa forbandet vidtløftigt at forhandle med, som siden den liderlige
Dreng Gianbattista Libri arvede sin Faders Hus og Vinmark.
Puh .. Han har været Underofficer i Ingeniørerne, han skriver
bedre end Præsten og forstaar Loven bedre end Notaren, den
Ræveunge! Han hitler paa alt det ny, der tænkes kan. Og jeg
kan dog huske, at min Bedslefader og min Fader, som begge
var Sindaci før mig, altid har fundet deres Stilling let, og at alting
gik som Fod i Hose. ... Det var dog nok rent galt, at de jog
Storhertugerne bort fra Toscana. Garibaldi var dog vist en rigtig
Flab. Og ham har jeg været med til at raabe Hurra for paa
Piazza delV Unita italiana i Firenze, da han stod paa Balkonen
og snakkede godt for os. Hvad kan det hjælpe, at vi faar 10 Lire
for et Fad Vin, som min Fader fik 20 Paoli for, naar Skatterne
stiger ... Hej, der kommer en Slyngel ridende og skræver over
et Æsel ... I gamle Dage gik man op ad Bjærget... Nu skal

Tilskueren. 1890. 35

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free