Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enhver Pjalt ride, naar han kan betale en Skindlap i Bagdelen af
sine Bukser ... Nej ... ved alle Verdens Svin ... det er Hr.
Sognepræsten. Nu kommer jeg, saa sandt Madonna lever, til at fortælle
ham, hvad der er foregaaet i Raadet i Dag, og saa skælder han
endnu værre ud paa de ny Tider end jeg, og det ender med, at
han skælder mig ud ... Hvem skulde han ellers skælde ud? Jeg
skælder jo Garibaldi ud, naar jeg bliver rigtig rasende.
En bredskygget Hat viste sig over et lille Æsels lange
virrende Øren. Et Par brede Sko med Spænder over et Par sorte
Hoser, fyldte af tykke Lægge viste sig under dets Bug.
Mellempartiet kunde Piero Vannini ikke se andet af end en uformelig
sort Masse, der bredte sig for og bag ud. Jo, saa saa’ han noget
hvidt og sluttede, at det var Breviaret, som Rytteren holdt foran
sig, og han hørte en Mumlen som af halvhøj Læsning.
— Ja, de, der kan Latin, de kan sagtens, tænkte eller
sagde Piero Vannini. De tjæner deres Føde ved at brumme
Bønner, og det gaar lige saa let for dem som for en gammel
Oldenborre.
Piero Vannini vilde helst undgaa Mødet og klemte sig op
i et Hjørne i Muren, som fulgte Bjærgstiens bratte Krumninger.
Men han beregnede ikke, at den blege Sol i Vesten netop røbede
ham. Drengen, der gik ved Siden af det ludende Æsel og raabte:
Ih, ih! pligtmæssig i regelret Takt, tog sin Faldhat af og sagde:
— God Aften, Hr. Sindaco!
For sent tænkte Piero Vannini paa at smide sin
multums-forede brune Slængkappe op, saa den dækkede hans Hage og Mund.
Præsten Don Agostino havde allerede opdaget ham. Et bredt og
fedt gult Ansigt med en rød Klumpnæse og med blaa Bund paa Hage,
Kinder og Overlæbe bøjede sig til den Side, hvor han stod, og et
Par matte sorte Pupiller, der sammen med deres hvidblaa Grund
væltede frem som Øjnene paa en gammel Okse, gik samme Vej
som den øvrige Del af Hovedet. Piero Vannini vidste forud, hvad
Don Agostino vilde spørge om og famlede efter Svaret, før Præsten
havde fremsat Spørgsmaalet:
— I kommer fra Kommunalraadets Samling, Piero?
— Jo, Hr. Sognepræst!
— Det var om Skolen?
— Jo, Hr. Sognepræst!
— Og han ... Slireslæberen, Gianbattista, skraalte de gamle
erfarne Mænds Stemmer over? Hvad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
