- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
546

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Leve det enige Italien! raabte Attilio.

— Aa, dit Overasen! sagde Don Agostino ... men det er
Ironi, Piero Vannini. For han mister sin Stilling, den Døgenigt,
og det er en Udgift for mig akkurat lige saa stor som hans Gage,
og den hjalp dog lidt til at betale hans Dumheder med. Han
taler med Fortvivlelsens Lystighed, den dumme Dreng ... som
Forbryderen, før han skal hænges.

— Ja, men Onkel ... jeg har dog et stort Talent til at
lære Børnene Katekismus. Og jeg faar alle Pigerne til at græde,
naar jeg fortæller dem om San Lorenzos Stegning og Santa Caterinas
Stejling, om Santa Agatas mishandlede Yndigheder.

— Ja, des værre ... dit Talent er bedre end dit Hjærte.

Rigtig, Onkel. Derfor vil jeg gaa til Rom og tilbyde den

hellige Fader mit Talent til Brug ved Missionen blandt Halenegere
og Zulukaffere.

— Ja du havde ikke fortjænt bedre, om de Halenegere stegte
dig lige saa sort, som de selv er, og aad dig ... Du vil gaa til
Paven! ... Tror du, at den stakkels Fange i Vatikanet har Raad
til at føde saadan en Æde-Ulv, som du er? —

Aa, den hellige Fader mangler vist ikke Kalkunsteg og god
Vin ... Pier Vannini ... vilde I ikke gærne være Fange under
saadanne Vilkaar? Tænk, om I fik Chianti i Stedet for det sure
Pøjt, som vokser her?

— Ja for en Bondemand vilde det jo være gode Vilkaar,
sagde Piero Vannini betænksomt.

— Naa — Sludder har vi nok af, sagde Præsten og skænkede
sig en Taar af sin Fiasco. Jeg bøjer mig for Loven, appelerer i
min Sjæl til en Øvrighed, som staar højere end Kejser og Konger
... jeg tier og lider — jeg skal ifølge Loven undervise Børnene
i Religion, behandle Lærerinden pænt, skøndt hun naturligvis er
en Hedning, som ikke respekterer Sankt Pauli Bud: Mulier taceat
in eclesia ... hun skal, hvis hun vil, faa Kammeret her i
Præste-gaarden her ovenover for en meget billig Penge.

— Er hun mon køn, Piero? spurgte Attilio.

— Hold Mund, sagde Præsten. Hvis du vover ... det ...
du ved nok, saa smider jeg dig eller ... hende ud straks.

— Aa — aa — sagde Attilio og tændte sig en Cigaret.

Piero Vannini tog Afsked angestfuld over, hvad de kommende

Dage vilde bringe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free