Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Attilio, hans Søstersøn, havde stillet sig ved den ene Side
af Døren og præsenterede med en lang Olivengren, som var det
en Hellebard.
— Store Bæst! sagde Præsten og gav ham en let Ørefigen
med sin kødfulde Haandflade ... Du er afsat ... hvordan vil du
for Fremtiden tjæne det Brød, din Dagdriver? God Aften, Sindaco,
det er nogle nætte Historier, I laver, I Kommuneraadsmedlemmer...
— Loven, Hr. Sognepræst, mumlede Piero og foldede
Hænderne over Brystet.
— Kom ind, Piero, sagde Sognepræsten .. . Lad mig
først komme ind og befri mine stakkels Nyrer ... Han gik ind
i Rosinas Kammer, raabte saa: Rosina, bring Lampen — og saa
den stegte Kylling ... Naa skynd Jer, om I ikke vil have, at jeg
skal blive syg ... Godt ... jeg lugter den ... Herre Gud jeg er
kold af Luften og hed af Ridtet! ... Og saa siger de liberale,
at Præsterne ikke bestiller noget ... Gaa ind Piero ...! Der er
Rosina med Laagfadet, og der kommer Giannina med Lampen.
Donna Rosina gik forrest, efter hende en halvvoksen, barbenet
Pige med Lampen. Attilio satte sin Støvlesaal sagte paa hendes
nøgne Fod; hun slog til ham, fnisende.
Præsten trak paa Skuldrene, gnaven, men resigneret
overfor sin Søstersøns Uvorenhed. — Kom kun ind med, dit Bakkussvin,
sagde han til ham og vær Vidne til din egen Skam. Men hold
Mund begge to, mens jeg spiser. Madro er dog det mindste, en
stakkels forfulgt Præst i disse ugudelige Tider kan forlange paa
sine ældre Dage.
I den høje, bjælkeloftede, hvidkalkede Stue satte Præsten
sig i en gammel læderbetrukken Lænestol med stejl Ryg for
Enden af et Bord under et Krucifiks. Korsets Arme endte i nogle
Snærkier som bar Spor af Forgyldning. Fra Figurens Hænder
og Fødder randt lodrette, indbyrdes parallele Blodstrimer ned.
Præsten gav sig god Tid til at tranchere sin Kylling med
en Kniv og til at flænge den fra hinanden med Hænder og Tænder,
til at drikke et Par meget store Glas Vin. Han afbrød dog
Maal-tidet med nogle mumlende Bønner, nogle halvkvalte Suk, som
ogsaa kunde tages for Opstød.
Inden han var færdig, efter at den første Sult var stillet,
begyndte han at tale:
— Ja ... Piero Vannini ... jeg har talt med Notaren
Melini. I har Ret ifølge Loven. Men det er en gammel Lov,
omtrent lige saa gammel som Piemontesernes Regimente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
