Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Attilio var kravlet langt op ad Skraaningen og havde,
resolut, som han var, taget Gianbattistas Pisk med. Nu stod han
højt oppe mellem to Oliventræer, lo og knaldede med den stjaalne
Pisk, rakte Tunge og lang Næse ad Gianbattista og
Jærnbane-drageren som den argeste Gadedreng. Da det var besørget, slog
han Kappen om sin Skulder, indtog en cæsarisk Holdning, snoede
sit Overskæg og raabte — Hvad vil I nu, I Plebejere?
Stationsdrageren greb Gianbattista i Armen. — Korporal —
vi naar ikke det Svin! Han klavrer som en Gedebuk ... og der
staar Frøkenen, tror jeg — hun, som I skulde hente.
Gianbattista mindedes sin kommunale Pligt .. .
I Døren stod en velvoksen, men meget tynd Dame, indsvøbt
i en sort Kaabe, med en lille sort peluchekantet Hue paa Hovedet.
Under den stak en skarp, spids Næse frem, et lille magert Ansigt
anedes. Et Par blonde Haartjavser løsnede sig flagrende og
flimrende under Huen. Et Par store kolde mørkeblaa eller mørkegraa
Øjne spejdede frem for sig.
— Jeg skulde til Pietrabuja, lød en klinger stilfærdig Røst,
men med ret myndigt Tonefald.
Gianbattista slog Hælene militært sammen. Stationsdrageren
eftergjorde uvilkaarlig hans Gestus, kun mere mat, mere dæmpet.
— Jeg er vedkommende Kommuneraadsmedlem, sagde
Gianbattista. Men det er umuligt at beregne Togenes Ankomst
saa præcis. —
— Gør ingen Ting, sagde Damen, tog mod Stationskarlens
Haand i sin Fod og svang sig op i Køretøjet.
Nu skulde det gaa opad, bestandig opad. Altsaa maatte
der køres langsomt. Gianbattista Libri syntes, at han skulde
have sagt saa meget til den ny Lærerinde, syntes, at han havde
Tusender af gode Raad at meddele hende ... men han kunde ikke
faa det Asen, Attillio Ranucci ud af Tankerne. Han havde
forstyrret ham det hele. Og den Dame, som sad ved hans Side, saa’
saa indpakket, saa sammenkrøben, saa tankefuld ud, at den
forhenværende Underofficer i Ingeniørkorpset ikke fik sagt noget,
skøndt han flere Gange havde rømmet sig og havde været ved
at begynde.
Mørket faldt paa, brat og tungt, næsten uden Overgang.
Hvor skar Hjulene i Gruset, hvor sukkede Vejens Sten, hvor
forsvandt Cypresser og Oliventræer bag Murene, hvor blev Murene
borte i Mulmet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
