Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lille Hest og det store Mulæsel dampede som Vaskekedler, da
de holdt foran den lave skidengule Stationsbygning. Attilio havde
sunget op under Farten, som vilde han vække døde af Gravene.
— Ho, ho, Korporal! ... God Aften, Gianbattista!
Saa raabtes der af en Karl med en sølvstribet mørkeblaa
Hue. Han stod og fyldte Aabningen, i den eneste Dør som var
aaben paa Stationsbygningens Bagside.
— Toget fra Bologna? raabte Gianbettista myndig. Karlen,
der bredte sig, havde tjænt under ham som Menig.
— Er kommet for 10 Minutter siden — Der er en ung
Dame, som venter paa Jer, Korporal.
Gianbattista vendte sig om mod Attilio, der laa bag i
Vognen og slog Triller.
— Det er din Skyld, din Bandit, sagde han, at jeg er
kommen for sent.
— Gianbattista, gamle Ven, lad os se paa Tøjet, før vi
bliver Uvenner, sagde den afskedigede Skolelærer.
Nu følte Gianbattista sig tryg. Stationsdrageren, hans
forhenværende Underordnede, maatte holde med ham. Han var saa
arrig paa Attilio, som havde tvunget sig op i hans Vogn, at han
undte ham alt muligt ondt.
— Carlo ... synes du ikke, at Attilio skulde have Prygl?
spurgte han og indtog sin Underofficersholdning overfor Carlo,
den forhenværende Menige.
— Jo, Korporal. Er I med, skal jeg ogsaa være med til
at prygle ham af Hjærtens Lyst. Det er en Djævel fra Helvede
... han har forført min stakkels Søster ... og jeg forsikrer ved
den helligste Kristus, at, hvis den forbandede Forfører ikke var
kommen, vilde intet Mandfolk med en Ildtang have rørt den lille
Gris, som Vorherre har mærket med en halt Fod og to skelende
Øjne. Ikke en Gang med en Ildskuffe, Korporal. Jeg har en
Olivenkæp ... og I har en Pisk. Han skal have Prygl, den
Præstedreng.
Attilio var sprungen ned af Vognen. Som en Kat var han
klavret op paa Mønningen af en Mur, der skilte den lille
Stationsholdeplads fra en skraat opstigende Olivenmark, hvis Træer stod
saa dvask op i den blege Luft med deres graagrønne Blade, som
om de ikke gad tage noget som helst Parti i denne lumpne
Verdens Stridigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
