Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— I det andet Liv kan de gamle Helgene og Apostle jo
lære dem Katekismus; i dette Liv behøves der noget helt andet.
Det lærer Erfaringen.
Lærerindens tilbageholdende Venlighed satte hende i Respekt.
Hun havde altid en høflig Hilsen og et Par milde Ord tilovers for
alle, Mænd og Kvinder, unge og gamle, som mødte hende paa
hendes Vandring til og fra Skole og paa de faa Spadsereture, hun
gjorde med Erminia Vannini.
Erminia betragtede hende en Tid som et kostbart Legetøj,
som hun knap turde røre, som om hun frygtede, at det fine
Legeme skulde gaa itu mellem hendes store Fingre. Naar Ottavia
klædte sig af og paa, stod Erminia med bare Fødder paa det lille
Tæppe foran sin Sæng paa Stengulvet, rystende paa Hovedet af
Beundring, snart over Ottavias hvide Hud, snart over hendes
askeblonde, glatte, noget tynde Haar, snart over hendes smaabitte
Hænder og Fødder, som hun halvt sukkende, halvt leende
sammenlignede med sine egne tilsvarende solide Ekstremiteter, mumlende:
— Hvor er hun sød, hvor er hun kær, hvor er hun fin!
Lutter Alabast!
Og naar Ottavia opmuntrede hende med et Nik eller et
Smil, brød hun ud i en høj Latter, der smeltede hen i Taarer.
Naar Erminia tørrede dem af Øjne, Kinder, Hals og Bryst, vidste
hun selv ikke rigtig, om hun græd af Rørelse eller lo af
Henrykkelse.
En Morgen bad Erminia Lærerinden, om hun maatte gaa
med hende i Skole.
— For jeg er dummere end vort ældste Æsel. Og I ved
jo Besked om alt indvendigt baade i Mennesker og Bæster. Og
det er det, Menneskene trænger til at vide noget om. For det ydre
er Skin og Bedrag. Der er f. Eks. Jeres Formand i Embedet,
Præstens Søstersøn Attilio Ranucci, det er en smuk ung Mand
at se til, mén han er i Hjærtet saa forræderisk som en Slange og
saa ond som en Skorpion.
Sindaco Piero Vannini blev straks vred over, at Erminia
vilde gaa i Skole i Stedet for at blive hjemme og bestille noget.
Men da han ved nogen Eftertanke kom til det Resultat, at hans
Datter aldrig gad bestille noget i Hjemmet, mente han, at saa kunde
hun lige saa godt sidde i Skolen og glo som glo ud ad Vinduet
over eller op ad alle Bjærge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
