Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Par smaa Niaars-Piger naaede først op: en lille
rød-haaret og en lille sorthaaret Unge. De havde det til fælles, at
der strittede Kruser ud fra Haarmassens Purrekrat, og at Lyset
fra oven tændte Flammer i de oprørske, udhigende enkelte Kruser.
Ottavia strakte sin tynde Haand og sine tynde Arme
ud imod dem, favnede dem med den højre Arm og spurgte:
— I hedder?
— Jeg hedder Clelia ... og hun hedder Giannina, svarede
den rødhaarede, som var den største.
— Clelia — sagde Lærerinden. Kald dem alle ... baade
Piger og Drenge op ...
Clelia blev meget vigtig og raabte ned i Skaren:
— Kom, kom kom! Den ny Lærerinde er sød. Hun vil
ikke gøre Jer Fortræd.
Der blev en Kravlen op ad de tre Trin under Katedret.
Børnene stod andægtige som Tilskuere i et gammelt Amfiteater.
Ottavia forklarede Hovedets Bygning. Til stor Forbavselse
aabnede hun Kæverne paa Kattekraniet, viste Kattens Tænder,
beskrev de forskellige Arter af Tænder. Hun beviste, hvorfor
Katten netop maatte have Tænder af den Art og i den Orden,
aabnede saa Munden paa den lille Clelia og viste, hvorledes Clelia
og andre Mennesker havde Tænder saa helt forskellige fra Kattens,
og hvorfor de maatte have dem.
Da hun mærkede, hvor opmærksomt hendes Auditorium
blev, trak hun Tiden længe ud.
Ottavia lavede saa med Kridt paa Tavlen en Tegning,
der skulde vise, hvorledes Blodet løb rundt i Legemet, hvorledes
det teede sig i Forkammer og Hjærtekammer, i Lunge og Aarenet.
Ungerne begreb kun halvt, huskede vel ikke stort. Men det var
svært morsomt, saa længe det varede.
IV.
Ottavia Bonicelli blev meget populær. Hendes Folkegunsts
Regn skaffede rigelig Dryp paa Gianbattista Libri, for ham var
det jo, der havde bragt den mangeaarige Lov, som Pietrabuja ikke
havde kendt, og for hvis Anvendelse samme Kommune havde
været fritagen i en Aarrække, til Opfyldelse.
— De bliver lige saa kloge som Professorer og Doktorer,
sagde Luisa Nobolo, en aldrende Kromands unge og svære Kone.
Og hun tilføjede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
