Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjærgene) saadan skille sig af med, hvad den havde for meget af!
Hu ... hej ... Søde Ottavia, lad os danse som de gamle Planeter.
— I er gal, Erminia ... Nej ... nej
Er minia sang en Valsstrofe:
Il bacio sulle labbie1)
og svirrede den lille Lærerinde rundt som en Top, men efter et
meget alvorligt: Erminia! holdt hun op, saa’ ynkeligt op mod
Ottavia som en Hund, der vil bede sin Herre om Forladelse for
en Pligtovertrædelse, dog med Visheden om Tilgivelsen smilende
ud gennem de store, trofaste Øjne.
Hun blev ved at kæle for Ottavias Arm, mens de gik hjem
til Piero Vanninis Hus. Hendes vakte gode Humør maatte have
et Begejstringsudbrud. Det kom i Form af et vældigt Dask paa
Krydset af Gianbattista Libris store gamle Mulæsel, der, klædt i
et skarlagenrødt Dækken stod forspændt for en Kærre ved
Indkørselen til sin Herres Hus.
Mulæslet gav en Tone fra sig. Erminia efterlignede den i
en højere Tonart; hendes Præstation lignede en virkelig
Æselshoppes erotiske Skryden i Elskovsperioden.
Midt paa Stentrappens Sneglelinje standsede Erminia,
betænkelig:
— Ottavia–––, sagde hun, men saa har jo Gud været
meget længere end seks Dage om at skabe Verden ... — eller
hvor var han henne, mens alt dette Fut, al denne Brand, alt
dette Kogeri gik for sig?
Ottavia trak paa Skuldrene:
— Hvad véd jeg? Spørg Præsten.
— Men ... Ottavia ... —
— Spørg Præsten, hvis I vil tale saadan. Jeg taler, som
jeg har Forstand til; han, som han har Forstand til. Saa faar I
vælge, Erminia.
Ottavias Replik lød med en Myndighed, som bragte
Bondepigen til Tavshed. Da de kom op i Kammeret, sad hun en Stund
og grundede med Hænderne foldede over sit Knæ. Virrede saa
med Hovedet og sagde:
— Naar alt kommer til alt, saa rager det ikke mig. Men
det, I siger, er morsommere end det, der staar i Katekismus.
‘) Kysset paa Læberne, bekendt Valsarie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
