Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sognepræsten Don Agostino havde forholdt sig meget
diplomatisk. Ottavia Bonicelli havde aflagt ham en Visit. Den
varede meget kort og udfyldtes af Buk, Nejninger og ligegyldige
Ord. Præsten havde blot sagt:
— Ja. De er jo overordentlig dygtig. Dog det, det kommer
an paa, min kære Frøken, det er den faste, urokkelige Tro.
— Deri giver jeg Hr. Sognepræsten aldeles Ret, havde
Ottavia sagt.
— Hm ... saa siger jeg Bravo Signora, sagde Præsten,
rakte hende en løst hængende Haands Pege- og Langfinger, som
Lærerinden besvarede med en Berøring af de tilsvarende, med de
i en sort Handske stramt indesluttede Fingre. Præsten havde
fulgt hende til Døren og bukket, Ottavia Bonicelli havde nejet.
Donna Rosina havde spurgt ham, mens han samme Aften
med en noget nervøs Lidenskabelighed rev Laaret fra Skroget paa
en stegt And:
— Er der noget i Vejen med Anden, Velærværdige?
Da havde Don Agostino vendt sig om, set op og ned ad
sin Husholderske og sagt:
— I forstaar Jer kun paa Madsorger. De aandelige Anfægtelser
har I ingen Sans for. Jer er det ligegyldigt, om Kætteriet borer
sig ind i vor stakkels Bjærgkløft.
— Bevares! er her Kætteri i Pietrabuja?
— Vrøvl! Det kan ikke nytte, jeg forklarer Jer, hvad jeg
mener. Ti I bare stille og bevar Jeres Tro.
— Hm ... hm! Hr. Attilio har virkelig begyndt at føre
underlig Tale, men jeg troede, det var hans sædvanlige Spas.
— Attilio — den Køter! Er han nu paa Spil med ...
med ... med ... ?
— Nej ikke med den ny Lærerinde. Det var det, som jeg
var saa bange for.
— Hvad kom det Jer ved ... gamle Taabe!
— Han er Hr. Sognepræstens Slægtning, og alt, der hører
Hr. Sognepræsten til, vedkommer mig.
— He ... Hvor véd I ellers, at ... at ... Attilio ... ikke ... ?
Naa ... kan 1 ikke fortsætte? I har jo selv begyndt med den
Sludder. ...
— Naa—aa—h? At han ikke bryder sig om den ny
Lærerinde? ... Jo han har sagt: Hende maa Gianbattista gærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
