- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
691

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Nye Bidrag til 1864’s Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gældende kun kan have faaet deres Underretning gennem fjærde
eller femte Haands Indiskretioner, undertiden maaske endog ved slet
og ret Bagtrappesladder. Det fortælles saaledes, at Frederik VII
paa sit Dødsleje skal have vægret sig ved at underskrive den ham
af Hall forelagte Novemberforfatning og med Ordene: »det kan
Christian gøre« skudt det hele over paa sin Efterfølger. Ligeledes
er Sybel underrettet om, at Kong Christian, da Frederik VII’s
Død blev ham meddelt, udraabte: »nu er mine lykkelige Dage
forbi«, o. s. v. Hvor lidet den ellers ret nøgterne Forfatter nægter
sig af melodramatiske Virkninger, naar han skal skildre danske
Interiører, ses maaske bedst af følgende Historie, om hvorledes det
gik til, at Kong Christian endelig tog den Beslutning at
underskrive Novemberforfatningen:

„D. 18de November drøftede han Sagen med sin Førsteminister i
Overværelse af den graaskæggede General de Meza, der en Gang under Krigen
1849 havde gjort sit bedste for Danmark. Efter en Del Talen frem og tilbage,
sagde Hall tørt til Kongen: „Sire, hvis De ikke skriver under, kan jeg ikke
svare for Deres og Deres Families Liv," — og han pegede ud mod de
Folkeskarer, der raabende og larmende stimlede sammen under Slottets Vinduer.
Da raabte den gamle de Meza til Kongen: „Deres Majestæt, jeg svarer med
mit Hoved for Dem; gør De kun roligt hvad Ret er; med Deres brave
holstenske Batailloner jager jeg dette Pak fra hinanden.* Om hvad der var Ret
kunde der ingen Tvivl være, — men man forstaar, at Kongen maatte vakle
frem og tilbage i forfærdelig Tvivlraadighed. Paa den ene Side: hans
taknemmelige Slesvigeres jublende Begejstring, paa den anden: Muligheden af Oprør
i Hovedstaden, maaske af Nederlag for Tropperne eller, hvis de sejrede, af det
danske Folks Forbandelser mod den blodplettede tyske Tyran. Hans Aand var
ikke stærk nok, hans Hjærte ikke haardt nok til at udholde denne Prøvelse.
Han forlod Værelset, for at indhente sin Svigermoders Raad, og da Prinsesse
Charlotte erklærede sig for det danske Standpunkt, fuldbyrdede han den
skæbnesvangre Underskrift."

Fortællinger af denne Art gør man indtil videre klogest i
ikke at betragte som historiske Kilder. Efter som før det
Sybelske Værks Fremkomst ligger Aaret 1864’s intime Historie
for de indre danske Begivenheders Vedkommende skjult for alle
andre end de faa indviedes Øjne. Men hvad angaar Aarets
europæiske Historie og de Forhold og Kombinationer paa
Verdens-politikens Skueplads, som den Gang bidrog saa væsentligt til at
skabe vor Ulykke, da har denne Bog tilladt os at se længere
indenfor Forhænget end nogen tidligere.

N. Neergaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free