Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Herman Bang: Impressionisme. En lille Replik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Impressionisme”.
En lille Replik.
Kære Erik Skram.
Først en hel Maaned efter Hæftets Fremkomst er .Tilskueren*’s
Juni-Nummer med Deres „Et literært Rundskue* faldet mig i Hænde. Ikke som
nogen miskendt — tvært imod takker jeg Dem oprigtigt for al den modige
Anerkendelse, som De saa ofte har skænket mig lige fra for ti Aar siden
„Haabløse Slægter* udkom (De, kære Skram, var den Gang den eneste, som
sagde offentligt et opmuntrende Ord om denne Rog) og indtil den Dag i Dag —
men som en stærkt interesseret vil De give mig Lov til at forsøge at imødegaa
nogle af de Indvendinger, som De retter mod „Impressionismens* Væsen og
Fremgangsmaade og særlig imod mig.
„Naar Bang*, siger De, „ikke vil give fuld og rund Besked* og „han
aldrig vil gøre den Dvælen og de Overvejelser efter, saa* osv.
De har ved disse Ord ramt Sømmet netop paa Hovedet. Det er just
dette „Impressionisten* ikke vil. Og Grunden til, at han ikke vil det, er den,
at han tror det ugørligt. Impressionismen i Fortællekunsten er netop Barn af
den fuldkomne Mistillid til „den psykologiske Roman“’s „Dvælen og Overvejelser*.
Impressionisten tror, at det menneskelige Følelsesliv med al dets
tusend-foldige Sammensathed er et endløst og altfor uredt Garn. Han strækker magtløs
Vaaben overfor denne gaadefulde Blanding af bevidst og ubevidst, af villet og
viljeløst. Rent ud sagt — hvis jeg tør udtale hele min Mening — han tror,
at saa’ længe psykologisk Videnskab ikke har fastere Grund og
skarpere Kattens Øjne, saa længe vil psykologisk Kunst ikke være
andet end et virtuosmæssigt Dilettanteri.
Al denne „Dvælen og disse mange „Overvejelser* vil kun arte ud til
de lange og uendelige Vidtløftigheder, hvor „det sidste* dog altid smutter bort
mellem vore Hænder — ogsaa fordi vore Ord, naar det drejer sig om Skildring
af det subtile menneskelige Følelsesliv, ikke naar saa langt en Gang som selve
vor fattige Erkendelse. De er paa denne gyngende Grund for plumpe og bliver
blot tunge siddende i Mudderet.
Derfor flyr Impressionisten bevidst Dvælen, Udredning og Overvejelser,
som for ham dog altid taber sig i det store Mørke. Ja, træffer Impressionisten
i en Roman eller en Novelle en psykologisk „Passage*, saa er den ham, sandt
at sige, snarest kun et betænkeligt Bevis for, at Forfatteren paa dette Punkt
ikke har naaet til at fordøje sit Stof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
