Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Herman Bang: Impressionisme. En lille Replik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kun den i Handlen omsalte Tanke tror Impressionisten, at hans
Erkendelse magter at følge. Paa denne Handlen, den bestandig fortsatte Handlen,
fæster han da sin hele Opmærksomhed, og de handlende Mennesker bliver
hans Skildrings Genstand.
Hans Fremstillings Maal er da at gøre disse handlende Mennesker
levende. Han higer møjsomt efter, ad hundrede Veje, at frembringe den yderste
Dlusion af bevæget Liv. Og naar han paalægger sig al denne Møje, er det
netop, fordi han tror, at Læserens „Hjærne er et overmaade drevent Redskab*
— saa drevent et Redskab, at den overfor denne .levende* Kunst vil magte
det samme som overfor selve Livet: Læseren vil ogsaa i Kunsten „se mere end
hans Øjne er i Stand til at sanse, forstaa mere, end han netop har Ævne til
at opfatte*.
Impressionisten er netop „Medvider i denne Hemmelighed ved vort Liv
i Naturen og mellem Menneskene*.
Og det mere, som han tror, Menneskene ogsaa i Kunsten kan bringes
til at sé, det er netop — den Sum af Tanker, som rummes i Handlingerne
og som afspejles i dem.
Som al Kunst vil ogsaa den impressionistiske Fortællekunst gøre Rede
for de menneskelige Følelser og for Menneskers Tankeliv. Men den skyr al
direkte Udredning og viser os kun Menneskenes Følelser i en Række af Spejle
— deres Gerninger.
Her synes Impressionisten da, idet han fremstiller den ustandsede Handlen,
at medtage alt. Men i Virkeligheden er hans Kunst som al anden: Kunsten
at sammentrænge. Hans Arbejde er at udskille væsentligt fra uvæsentligt, og
han medtager i sin Skildring i Virkeligheden kun de væsentlige Handlinger,
det vil sige en Handlingsrække, hvor hver lille Handling er et Glughul ind i
det skildrede Menneskes Tankeliv — en Række af Udfaldsporte ind i
Følelseslivet hos den skildrede. Summen af Tanker, Vævet af Følelser, som den drevne
Hjærne saaledes kan naa bag om de medtagne Handlinger, er det
impressionistiske Værks dulgte Indhold. Dets Værd beror paa Dybden af alt det —
som ikke siges.
Impressionistens Digtning vil ganske vist blive plat forkastet, hvis han
kun „eftergør, hvad der kun i det givne Øjeblik umiddelbart foregaar*. Men
i Virkeligheden gør Impressionisten mer end dette. Skildringen af det
umiddelbart foregaaende er ham kun Midlet, det diskrete Middel, til at give det mere.
De ydre Ting, han maler, er Kapslerne om den indre Historie. Paa Kapslernes
Gennemsigtighed beror deres Værdi.
En Fare løber Impressionisten imidlertid.
Da han fortæller sit Værks sande Historie indirekte, plages han, som
det synes, af en bestandig Frygt — den, at den skjulte Mening ikke fremlyser
tydeligt nok.
Det er denne Frygt, som avler noget vist kinesisk i hans Maleri.
Han rykker nemlig, tror jeg, hver eneste Enkelthed frem i det samme
Plan, saa at sige helt ned til Lamperækken og hans Billede bliver uden
Perspektiv. Det synes saaledes, som om han har kinesiske Øjne. Og han opmarscherer
alle sine Detailler i ét — tinsoldatagligt — Geled. Af Frygt for at ikke hver
enkelt Detail skal blive set, lader han alle Enkeltheder marschere op ved Siden
af hinanden og opnaar kun, at ikke nogen faar fuldt Albuerum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
