- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
695

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Georg Brandes: Goethe-Studier - I. Manglerne ved Goethes Romanstil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Goethe-Studier.

(Brudstykker af et større Skrift om Goethe.)

I.

Manglerne ved Goethes Romanstil.

ebet Fremskridt, der har sin fulde Gyldighed paa alle

tekniske og videnskabelige Omraader, hvor den ene Slægts
Resultater komme den følgende Slægt umiddelbart til Gode og hvor
Arbejdet er kollektivt, har kun en højst betinget Gyldighed i
Kunsten. Kunsternes Historie kender Stignings- og Forfalds-Tider,
men intet stadigt Fremskridt. Der er ikke skrevet noget bedre
Epos end Homers, ikke bedre Tragedier end Shakespeares, ikke
bedre Komedier end Moliéres, ikke bedre lyriske Digte end Goethes.
I det rent tekniske finder imidlertid i Kunsten som udenfor Kunsten
i Reglen et Fremskridt Sted.

Goethes Fortællemaade og Romankomposition er i vore Dage
forældet, saa forældet, at den kan afskrække halvdannede fra
Studiet af hans Værker. Og forunderligt er det, selv for den
fordomsfrie, at han har kunnet begynde »Valgslægtskaberne* med
en Sætning som denne: „Eduard — saaledes kalde vi en rig
Baron i den bedste Mandsalder — havde tilbragt en smuk
April-eftermiddagstime i sin Have.* Ikke den sletteste Fortæller vilde
nu til Dags begynde en Roman saaledes, med en Parenthes efter
Bogens første Ord, og lige saa lidt vilde han i den første Sætning
indføre et vi og derved minde om Fortællerens frie Tumlen med
Navnene og overhovedet med Stoffet.

Skøndt „Vilhelm Meisters Læreaar* er fra yngre Tider og
friskere fortalt, saa stødes dog en kritisk Læser ogsaa her paa
afgørende Steder ved Foredragets Art, ved noget, der for os virker
i høj Grad forstyrrende i Stilen.

Tilskueren. 1890. 4Ö

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free