Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Georg Brandes: Goethe-Studier - II. Den skønne Sjæls Bekendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjorde hende kold overfor dem; undertiden blev deres Uartighed
uforskammet, og hun svarte dem da grovt.
Den gamle Spoglærer havde desuden omhyggeligt forklaret
hende, at ikke blot en ung Piges Dyd, men hendes Helbred var
i Fare i Samkvem med saadanne Mænd. Hun skildrer sin Gru
for dem, sin Angest, naar en af dem kom hende nær: „Jeg vogtede
mig for Glas og Kopper [hvoraf de havde drukket], ja for den
Stol, fra hvilken en af dem var staaet op*1). Saaledes føler hun
sig snart aandeligt og legemligt lige isoleret. I psykologisk
Henseende er dette af Vægt, fordi det viser os, hvorledes ved denne
i en fin Kvindenatur saaledes indpodede Angest og Uro al Glæde
ved Sanselivet er bleven plumret i sin Kilde.
Nu følger Bekendtskab og Venskab med en ung vakker
Mand Narciss. Da han ganske uskyldig paa Grund af en Skinsygs
Raseri i et Selskab overfaldes med et Slag og et Kaardestød og
hun forbinder hans Saar, bryder den Følelse, hun i sit stille Sind
har næret for ham, løs som en Flamme, der faar Luft.
Hun tænker nu og da paa Gud, men aflægger ham kun
ceremonielle Besøg og tager da altid en smuk Dragt paa: sin Dyd,
sin Ærbarhed, sine Fortrin; men han synes slet ikke at bemærke
hende i denne Pynt. Hun tager sig det ikke synderligt nær; hun
har, hvad hun behøver, Sundhed og Velvære; hun mener, Gud
lægger ikke videre Mærke til hende, fordi hun ikke selv sysler meget
med ham. Her begynder denne „sarteste Forveksling af det
subjektive og det objektive* som for Goethe er Religiøsitetens Kendetegn.
Hun-henviser Narciss til sin Fader, og de forloves. Hun
antager al Dannelse fra ham. Det gode ved Forbindelsen var
efter hendes Opfattelse at „den for det kvindelige Køn saa
nødvendige og passende Underkastelse begyndte*, idet hun som
forlovet stræbte at imødekomme den elskedes Ønsker. Imidlertid
blive de straks i høj Grad uens om det passendes Grænser. Hun
vil være sikker og tilsteder ingen Friheder; han finder „denne Diæt*
meget streng, roser hendes Principer og søger samtidigt at
undergrave dem. Men hun har stadigt Sproglærerens Advarsel for Øje.
Med Gud var hun imidlertid bleven en Smule mere kendt
igen; hun vidste ham Tak fordi han havde skænket hende den
’) Disse Træk er historisk karakteristiske med Hensyn til den selskabelige
Opfattelse af visse smitsomme Sygdomme i Europa, derfor anførte i
Overlæge Dr. R. Berghs Afhandling „Om Smitte og Smitteævne* S. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
