Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. theol. Alfred Ipsen: Søren Kierkegaard. Et Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard.
(1813—1855).
uødt hvile Du paa Lejet, store Tænker
paa Lejet, som er redt af Muldjordspuder,
hvor Træet skyggende mod Gærdet luder
og Regnen kølende fra Skyen stænker,
skøndt under Jorden Lejet er Dig redt
og skøndt det aldrig blev med Lagen bredt
og skøndt Alkoven ejer ingen Ruder.
Dog er der Hvile for din Hjærnetræthed,
og for din Tankehunger Muldjordsmæthed.
Men i din Tankes Højskov vil jeg vandre
imellem dine linjeranke Stammer
med Tankesus i Drømmes Løvværksspind,
som andagtsfulde Fyrrekroner rammer,
hvor aldrig Dagens Blaanen trængte ind.
Fjærnt, fjæmt fra Alfarvejens Larm og Støv
„O tte vejskrogen" *) vil jeg gaa at søge,
naar Høstsolslampen spreder gyldent Skær,
blandt hvide Stammer mellem brune Bøge,
hvor sjældent nogen Vandrer kommer nær.
Der vil din sære Grubleraand jeg fatte ’
og ensom glædes ved dens rige Skatte.
’) Et Sted i Grib Skov, som Kierkegaard særlig yndede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>