Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. theol. Alfred Ipsen: Søren Kierkegaard. Et Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ensom — ja, det er Ordet, som Dig binder,
den Trylleformel, hvor Du evig bor,
hvor din uhyre Drømmevæv Du spinder
af Ting, der ej tilhøre denne Jord
— Ensomheds Vellyd er i dine Ord,
naar fraadende de som en Malstrøm snor
sig gennem Sprogets tonende Spiraler,
naar Tungsinds-Mumien gennem Løvet gaar,
jeg bøjer mig i Angest og forstaar,
at det er Pan, den store Pan, der taler.
Ej mere sælsom Saga Rygtet mælder
end den Vision, det dybe Aandesyn,
som aabenbaredes i „Enten — Eller*
og slukkedes i „Øjeblikkets* Lyn,
det er en Vandring i et øde Land,
hvor Fyrre staa med sært forvredne Kogler
med Spor af en forsvunden Favnas Knogler
og Lavaklumper i det hvide Sand.
Du Præst for det, som aldrig turde siges,
det Kors, som Mængden haster helst forbi,
Du Præst for det, som aldrig vil forliges
med dette Halvhedsliv, vi lever i,
Du eneste, som med din Tanke fri
valgte til Golgatha hans Kors at bære,
som har forkyndt Askesens strænge Lære.
Ja, naar jeg saa Dig midt i denne Verden,
hvis Grundpræg er en evig Ligegladhed,
hvis Lunkenhed i Digten og i Færden
nøjagtig svarer til dens Tankes Fladhed
at drage med dit tunge Kors alene
ad en møjsommelig og stubbet Sti,
mens Mængden rullede Dig stolt forbi,
mig syntes, Du var Simon af Cyrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
