Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Emil Meyer: Den statsvidenskahelige Eksamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke et endeligt Forslag, og at et saadant først bør fremkomme
som Resultat af Samarbeiden mellem praktiske Fagmænd og
Professorerne. Men det maa dog være Meningen, at om end ikke
Detaillerne, saa i alt Fald Hovedtrækkene i Planen skulle
gennemføres; ellers var der jo ingen Grund til at opstille den.
Planen gaar ud paa, at der gives et étaarigt forberedende
Kursus, der afsluttes med en Prøve i Matematik og Bogholderi;
derefter følger en praktisk-teoretisk Uddannelse, hvis praktiske Del
foregaar successive paa et administrativt Kontor, et
Bogholderikontor under Trafikvæsenet, et statistisk Kontor, et
Forsikrings-kontor, et Bank- Veksellerer- eller almindeligt Forretningskontor.
Det teoretiske Fagkursus sluttes med en Prøve, og denne omfatter
foruden endel Fag, der trods fremmedklingende Navne svare til,
hvad der nu benævnes Nationaløkonomi, Statistik, Finansvidenskab,
Statsret, Historie o. s. v., endvidere statistisk Teknik,
Forsikringsteknik, Bankteknik og Trafikvæsenets Teknik.
Hvad der i denne Plan kalder Kritiken frem er — foruden
den vistnok lidt overdrevne Betydning, der især i den nærmere
Forklaring af Planen tillægges Bogholderikendskabet, — navnlig
de forskellige „Tekniker", hvori der skal aflægges Prøve, og den
Forbindelse, hvori Universitetsstudiet er sat med et praktisk
Kontorarbejde, som væsentlig kun kan udøves i rent private Forretninger.
Fejlen ligger dels i nogen Uklarhed med Hensyn til Uddannelsens
Formaal, dels i Mangel paa praktisk Kendskab til Kontorarbejdets
Natur, der bringer F. til at tillægge det uddannende Betydning i
Retninger, hvor en saadan ikke er tilstede.
Hvad Uddannelsens Formaal angaar, karakteriseres den et
steds med disse Ord: „Formaalet er at uddanne Statistikere og
Økonomer (Bank- og Kredit-kyndige, Forsikrings-kyndige,
Finans-og Skattekyndige)" men rundt i Afhandlingen findes desuden
spredte Bemærkninger, der nærmere skulle angive, hvad Tanken
er. Der tales flere Steder om en Faguddannelse, og til Støtte
for den stærke Vægt, der lægges paa Bogholderiet, siges der, at
„Økonomi er kun Bogføringskundskab i videre Forstand. Økonom
er den, der gennem Studiet af sit Bogholderi kan konstatere Status
og drage Slutninger med Hensyn til Fremtiden". Disse Ord kunne
i alt Fald opfattes, som om Forfatteren ikke forstod at drage den
rette Grænse mellem Privatøkonomi og Samfundsøkonomi, mellem
hvad der forlanges af en forstandig Forretningsmand og dygtig
Kontorist, og hvad der kræves af den, der skal have Indsigt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
