- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
757

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Emil Meyer: Den statsvidenskahelige Eksamen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

man huske, at man skal regne med Menneskene som de ere og
ikke som de burde være. Faren for at en virkelig alvorlig
Sysselsættelse med Andendelsfagene skydes ud til efter første Del,
forøges ved at beraældte første Del, d. v. s. Eksamen i Privatret,
Proces og Strafferet, foruden at være Del af en statsvidenskabelig
Eksamen ogsaa har andre Funktioner. Den er dels en selvstændig
afsluttende Eksamen (der formentlig skal træde i Stedet for den
nuværende danske juridiske) og dels gælder den som første Del
af den fuldstændige eller udvidede juridiske Eksamen, eller hvad
den nu skal kaldes. Man kan derfor med Kendskab til den
almindelige Gang i Eksamensforberedelserne ved Universitetet ret
roligt gaa ud fra, at Bestemmelsen om at benytte den som første
Del af statsvidenskabelig Eksamen for et ikke ringe Antal
Kandidaters Vedkommende først vil blive fattet, efter at den er absolveret.
Hvis Kandidaten har gode Karakterer til første Del og tilmed
under sit juridiske Studium ogsaa har syslet ganske smaat med
de økonomiske Fag, vil han ikke saa let lade sig afskrække af den
korte Tid, der er levnet ham til anden Del. I værste Tilfælde
véd han, at et uheldigt Udfald af Eksamen i et enkelt af de ikke
talrige økonomiske Fag ikke faar nogen altfor stor Indflydelse paa
Eksamensresultatet. Det solide juridiske Rygstød gør ham tryg.

Ifald Reformen gennemføres, vil altsaa den dominerende
Stilling, som det rent juridiske Element allerede indtager indenfor
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, være blevet endnu mere
overvældende. De økonomiske Fag ville kortme til at indtage
den mere end beskedne Plads som fire ufuldstændige Halehvirvler
befæstede paa Spidsen af den almindelige juridiske Hvirvelsøjle.

Der er derfor al mulig Grund til at støtte Herr Frederiksen
i hans Advarsel mod den paatænkte Foranstaltning og i hans
Anstrengelser for at faa noget sat igennem, hvorved den formelle
juridiske Uddannelse trænges i Baggrunden, og Hovedvægten
bliver lagt paa en grundig Tilegnelse af Økonomiens og Statistikens
Teorier og Metoder og et lige saa grundigt positivt Kendskab til
det virkelige økonomiske Liv, der leves rundt om os. Derimod
vil Enigheden mellem dem, der staa paa dette Standpunkt maaske
ikke blive af saa lang Varighed, naar man skal til at bestemme
den positive Vej, ad hvilken Maalet skal naas. Hr. F. har i
denne Henseende opstillet en Undervisningsplan, som byder Kritiken
altfor mange saarlige Punkter. Han gør vel for Planens
Vedkommende den Restriktion, at den kun skal være en løs Skitse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free