Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samme, til hvem de fleste af hans Sonetter er rettede. Dog ikke
af dem — legende, anakreontiske som de er — kan det ses, hvor
lidenskabeligt Goethe i disse Aar har følt, og hvilket dybtgaaende
Studium af Lidenskaber han har anlagt og gennemført.
For ham er den Tiltrækning, det ene Menneske føler for
det andet — den gensidige Tiltrækning — nu en
Naturnødvendighed, en dæmonisk Magt, der virker med lovbunden Magi. Og idet
han finder den paa de lavere Naturtrin allerede i Stoffernes
kemiske Tiltrækning og Udstødning af hverandre, er det, han
optager Ordet Valgslægtskaber, som den svenske Fysiker Torbem
Berg-mann omtrent en Snes Aar tidligere havde indført.
Lokalet, der optager saa stor en Plads og har saa stor en
Betydning, tog han fra Slottet Wilhelmsthal ved Eisenach, grundet
af Karl August. Her findes den skildrede prægtige Have, de tre
Fiskeparke og Ottilies Yndlingsplads. Han benyttede her i stor
Stil Naturomgivelserne, ikke for paa vore Dages Vis at fremhæve
deres Indflydelse paa Menneskets Udvikling, men omvendt, for paa
dette Omraade, Havekunstens, Bygningskunstens,
Ingeniørvidenskabens, at stille Menneskets Herredømme over Naturen udenfor
det i Kontrast til Menneskets Underkastelse under Naturen i det.
Intet af Goethes større Arbejder er komponeret som dette,
intet, slet intet, har en saa dybsindig og gennemført om end
skematisk Komposition.
Episk Komposition er saa lidet som dramatisk ellers Goethes
Styrke. I „Wilhelm Meister” som i „Faust” findes ingen stræng
Sammenhæng, ingen udpræget Enhed. Det beror maaske især
paa, at Goethe var for lang Tid om sine Arbejder, som andre for
kort. Han havde, ligesom i Forudfølelsen af et usædvanligt langt
Liv, ingen Hast med at gøre noget færdigt, lod sit Arbejde ligge,
tog det fra Tid til anden frem igen, skød andre Arbejder ind
imellem, fuldendte sent, ofte skødesløst. Han minder i dette Punkt
en Smule om en Aand, en af Jordens største, hvem han ellers i
ingen Henseende ligner, Michelangelo, der paa Grund af en heroisk
Selvkritik lod de fleste af sine Arbejder staa ufuldførte.
„Valgslægtskaberne” bestaa af to lige store Dele, hver
inddelt i 18 Kapitler og her findes imellem de lo Dele en Mængde
paralleliserende Træk af symbolsk eller allegorisk Natur. Det
erindrer næsten om Kompositionsmaaden af Dantes Divina commedia.
Værket har desuden en stræng, næsten rigoristisk Motivering,
omhyggelig, fin, opmærksom paa hver Enkelthed. Det er noget hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
