Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe ganske nyt. Der er næppe noget, Goethe tidligere
for-smaaede som dette. Tag et saadant Grundspørgsmaal som det:
Hvorfor forlader Faust Gretchen? Goethe lader det staa uløst
hen. Her er som et eneste, ubrødeligt sammenvævet Net, hvor
hver Maske føjer sig ind i de andre.
Kun maa det bemærkes, at Værket indeholder en Art
Enklave. Goethes Lyst til at retardere Afgørelsen har gjort, at den
første større Halvdel af anden Del, næsten en Tredjedel af det
hele Værk, er i denne Bredde overflødig. Var den sammentrængt
paa en Snes Blade, saa vilde Bogen ikke blot være hvad den er,
et Mesterværk, men ogsaa et for den store Mængde højst
underholdende og spændende Værk.
Goethe har her efter sine ældre Aars Vis søgt det typiske.
Det foresvævede ham stadigt i hans videnskabelige Forskninger, det
sysselsatte ham ogsaa i hans digteriske Virksomhed. Ikke saaledes
at forstaa, at han her skulde have ringeagtet eller overset det
individuelle. Tvært imod. Men han vil fremstille et blivende
Grundforhold, og idet han fordyber sig i det enkelte Tilfælde saa
lidenskabeligt, som vær det det eneste af sin Art i Verden, støder han
paa Ejendommeligheder, der ikke er enestaaende, men som synes
at høre visse Förmer af fællesmenneskelig Udvikling til og vover
da at antage Tilstedeværelsen af Naturlove.
Medens Goethe i „Werther* selv er ligesom med i
Lidenskabernes Stormløb, ser han her ned paa deres Liv som paa Stoffernes
Virken i et Laboratorium. Skøndt denne Roman, den eneste,
Goethe har skrevet om en gennemgnbende Idé, drejer sig om
Ægteskabet, saa behandler den dog dette nærmest fordi
Sammenstød indenfor Privatlivet var dem, Goethe bedst forstod, men
drejer sig i Grunden om enhver Kollision, hvori Naturmagten i
Mennesket kommer med bestaaende menneskelige Forhold.
Han dømmer ikke her, han tænker kun, og tænker aldrig
kristeligt eller sædeligt, men i Overensstemmelse med en
hemmelighedsrig Naturpanteisme.
’Forholdene ligge i Romanen fra først af saa gunstigt som
muligt. Vi se et Ægtepar af høj Stand, sundt og rigt. Han og
hun have tidligt følt sig dragne mod hinanden; men de blev skilte
ved ydre Magter. Begge have de været gifte før, han med en
meget ældre Kvinde, hun med en hende ligegyldig Mand. De
blive begge fri. Eduard trænger ind paa Charlotte for at opnaa
50*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
