- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
787

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kommandør O. Irminger: Stanleys Betydning for Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Affald til det smalle Kystland. Som Leder af det store civilisatoriske
Foretagende, som Kongen af Belgien satte ham i Spidsen for, stødte
han i den samme Egn, da han denne Gang skulde arbejde sig
ind i Afrika forat anlægge Stationer og sætte et lille Dampskib i
Vandet paa den øvre Flod, ogsaa paa de største Vanskeligheder.
Hvor store disse var, fremgaar bedst af den Omstændighed, at
det først lykkedes denne sjældent erfarne og energiske Mand i
December 1881 at sætte det første Dampskib i Vandet paa den
øvre Flod ved den nu saa bekendte Station Leopoldville, som han
kort i Forvejen havde grundlagt. To Aar senere grundlagde han,
takket være Dampkraften, paa forskellige Ekspeditioner med det
lille Skib „En Avant*, hvis Navn fortjæner at opbevares som andre
historiske Skibes Navne, den nu lige saa bekendte Station Stanley
Fails ved Foden af den øvre Vandfaldsegn i Hjærtet af Afrika
samt en Del andre Stationer ved Hovedfloden.

Det var saaledes lykkedes Stanley nogle ganske faa Aar
efter, at han havde opdaget Kongoflodens Løb, med en Damper
at gennempløje dens Vande og befare enkelte af dens Bifloder,
og et Par Hundrede Mil inde i Afrika bleve de Indfødte, der først
for ganske kort Tid siden havde set den første hvide Mand med
Forbavselse Vidne til at se den samme mærkelige Mand vende
tilbage til dem i den for dem gaadefulde „Ildkano.* Isen var nu
brudt. Betydningen af Stanleys første Opdagelse fæstede mere
og mere Rod i den almindelige Bevidsthed, og Udviklingen har i
det forløbne korte Tidsrum været stor i Kongoegnene, navnlig naar
man erindrer, at det hidtil har været nødvendigt at slæbe alt,
der skulde op til den øvre Kongoflod og ned fra denne til Kysten, ,
ved Hjælp af Negre et halvt Hundrede danske Mil gennem
Vandfaldsegnen.

Stanleys Virksomhed medførte Landerhvervelse samt
Oprettelsen af Stationer, og Handelsfaktorier og Missionsstationer eie
siden bestandig bievne skudte dybere og dybere ind i Landet. Det
Arbejde, der, takket være Stanleys Opdagelse og hans banebrydende
Virksomhed, er blevet udført i de senere Aar, illustreres maaske
bedst ved at nævne, at der nu er et Par Dusin Dampere i Virksomhed
paa den øvre Flod og dens Bifloder! Og alle disse Dampere, hvoraf
de største dog omtrent ere saa store som vore mindre Sunddampere,
ere i Stumper og Stykker af Tusender af Negre under Maaneders
langt Slid og Slæb i Vandfaldsegnen bievne førte til Leopoldville,
hvor de enkelte Skibs- og Maskindele ere bievne satte sammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free