- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
788

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kommandør O. Irminger: Stanleys Betydning for Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

At flere danske Søfolk, Maskinister og Haandværkere finde
Virksomhed i Kongoegnene, er en bekendt Sag.

Hvor store Fremskridt Civilisationen end har gjort i den
unge Kongostat under dens korte Tilværelse, saa have
Vandfaldsegnene dog, som man vil forstaa, lagt Udviklingen store Hindringer
i Vejen, men om faa Aar ville forhaabentlig en stor Del af disse
Hindringer være bievne ryddede af Vejen, ti omtrent et Hundrede
hvide Mænd og tolv Hundrede Sansibariter og indfødte fra forskellige
Dele af Vestkysten ere for Øjeblikket beskæftigede med Anlæget
af en Jærnbane fra den nedre, sejlbare Flod gennem Vandfaldsegnen
til Leopoldville ved den øvre sejlbare Flod. Det er denne Bane,
som Stanley med sit klare Blik bestandig har betegnet som
uundværlig for Kongoegnene.

De Forenede Staters Regering var den første af alle Regeringer,
der i April 1884 anerkendte L’Association Internationale da Congo’s
Flag, og under Berlinerkonferencen i Vinteren 1884—85 blev
Kongo-staten anerkendt af alle de vigtigste europæiske Stater, ligesom
den nye Stats Grænser bleve foreløbigt bestemte. Paa
Berlinerkonferencen var Stanley de Forenede Staters Delegeredes tekniske
Raadgiver, og de vægtige Udtalelser, der under Konferencen faldt
fra den berømte rejsende, som overhovedet var Dagens Løve
baade i Berlin og andre store tyske Byer, som han gæstede, havde
en afgørende Indflydelse paa flere af de Beslutninger, der bleve
tagne paa denne Konference.

Stanley har saaledes endnu i sin kraftige Alder haft det
sjældne Held at se sin Virksomhed som opdagelsesrejsende kronet
med de nævnte betydningsfulde Resultater i Kongoegnene, men
hans Bedrifter have ogsaa i andre Egne af Afrika sat tydelige Spor.
Paa samme Rejse, hvor han opdagede Kongoflodens Løb, kom han
til Uganda ved den store Nilsø. Dette mærkelige, efter afrikanske
Forhold konsoliderede Rige, der i den senere Tid er blevet saa
meget omtalt i Forbindelse med den mellem England og Tyskland
afsluttede Overenskomst angaaende Forholdene i Afrika, var kun
en Gang tidligere blevet besøgt af hvide Mænd, nemlig af den store
Nilsøs Opdager, den engelske Kaptajn Speke, ledsaget af en anden
Englænder, Kaptajn Grant. En halv Menneskealder var omtrent
forløben mellem Spekes og Stanleys Rejse, og i Mellemtiden havde
Uganda ligget udenfor Civilisationens Omraade. Stanleys Beskrivelse
af Forholdene i Uganda vakte imidlertid en levende Interesse for
dette herlige Land og dets Befolkning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free