Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: Tatere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den slanke har rejst sig — han staar og grunder.
Saa løfter han tungt sine Øjenlaage
for et Dyb af Sorg, som naar Dag gaar under
ud over øde Veje, der svinder
og druknes i Skumring og blegblaa Taage.
Tyst som en Høstregn hans Tale rinder:
— Om du tør følge ad Sti med os,
byder jeg Solbrand for blege Kinder,
Græs til Dug og Haand til Bæger,
Latter for Klage og Haan for Trods,
syndfyldte Nætter for Fabel om Kvinder.
— Naa .. det er Mad, som Fyren kvæger —
brøler den tykke — se blot hans Pupiller!
___Du fritter om Donten? For Vindve vi spiller
og synger ved Døre og flikker og tigger
og drikker med Byens Karle og ligger
om Natten hos deres Tøse —
der er min Haand — slaa til og følg med —
dit Liv er jo dog paa det løse.
Navn? Har vi ikke. Og ingen Alder!
Intet Fædreland kender vort Sprog.
Har et Stjærneskud Byrd? eller Løvet, som falder,
mon det bliver ført i Kirkebog?
Daabens Vigsel forlængst vi misted.
Men som Ørn i vor Ryg, af Næsterne ristet —
Næster med pengebugnende Lomme,
Næster i Embed, med Kone og Rang,
Laderne fulde og Skallerne tomme,
staar der et Kajnstegn over vort Bryn,
skræmmende som de spedalskes Skralde,
klæbrigt som Lim — et Klængenavn: Tatere––––
52*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
