- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
798

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: Tatere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han vender sig bort med bistert Syn
og brummer ned i sin Madsæk: — Kratere
skulde de kaldt os ... varslende Munde
om Jordskælv, der én Gang skal styrte dem alle ...

»Fyren« vil tale. Men Stemmen klikker.

Saa tager han blot sin Stok og stikker
den dybt i Muld ved de tvendes Side
og lader sig selv forsigtig ned
paa det bløde Mostæppe glide.

Der sidder de tre og tier.

Og Skyggerne samles ind gennem Skov
og tætnes langs alle Stier.

Og Vinden, der sov
Dagen til Ende bag fjærne Marker,
kommer nu vaadvinget slæbende frem
gennem Træernes Tusender Toppe,
der suser og hvisler og knarker
med Grene mod Stammernes Kroppe.

Den standser en Stund ved Søens Bræm,
vader saa ud, tager Tilløb og springer
frem over Vandet mod Granskovens Mur,
som krones af takkede Klinger.

Vinden naar Land —
drager sig videre ind gennem Skoven,
vokser til Brænding og brusende viger,
tabes til sagteligt Sus og rinder
rislende ud i et Lydhav, som dønner
langeligt ind over Aftenens Strand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free