Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faldt paa deres Gerning!« Den irske Stemme i Englands Valgurner
gik derefter imod de Liberale.
Mr. Parnell blev Situationens Herre i Englands Underhus.
I mindre end seks Aar havde han gjort den irske Stemme til en
Magt, som de to store engelske Partier ikke længere kunde holde
udenfor deres Beregninger, naar de gjorde deres Bestik. Man
jublede over Mr. Parnell i Irland, og hans Tilhængere i
Underhuset sluttede sig endnu tættere til ham.
Med Mr. Parnell og hans solide Følge ved sin Side holdt
Lord Salisbury, som sagt, endnu sin Plads i Højsædet, da det ny
Parlament traadte sammen, men rigtignok med en meget svag
Majoritet. Herligheden varede heller ikke længe. Den konservative
Regering bebudede nye irske Tvangslove, og nogle faa Dage senere
laa den fældet ved Mr. Parnells Haand. Fra hin Dag i Januar
1886 har det irske Spørgsmaal staaet først paa Dagsordenen i
England, og der vil det ubetinget holde sig, til det en Gang naar
sin fulde Løsning.
Stærkt havde Mr. Gladstone Skinnet imod sig, da han
sluttede sin Alliance med det irske Parti. Stærkt saa det ud som
en parlamentarisk Manøvre, der var beregnet paa at skaffe ham
en Majoritet i Underhuset ved Hjælp af 85 irske Stemmer. Og
holdningsløs var hverken den forsigtige Whig, Lord Hartington,
eller den frejdige Radikale, Mr. Chamberlain, i deres Optræden,
da disse med henimod hundrede andre af Mr. Gladstones tidligere
Tilhængere i Underhuset nægtede at følge deres gamle Leder. De
stode paa samme Grund, hvor Mr. Gladstone tilsyneladende selv
havde staaet et Par Maaneder tidligere. ,
Naar Historien en Gang skal fælde sin Dom, vil den
imidlertid ikke hage sig fast i Begivenhedernes smaa Enkeltheder.
Har Mr. Gladstone set rigtig, vil den ikke smaaligt undersøge, om
det var en ren Tilfældighed, at det irske Spørgsmaal modnedes
saa brat for gennemgribende Lovforslag fra Englands Underhus.
Men hvorledes denne Dom i sin Helhed vil komme til at lyde for
Gladstones Vedkommende, vil for en overvældende stor Del komme
til at bero netop paa dette, om han saa’ klart, da han gav sig i
Kast med sit Livs sidste store Gerning: Forsøget paa Løsningen
af det irske Spørgsmaal.
Det var igennem det Homeruleforslag, som Mr. Gladstone
den ottende April 1886 forelagde Underhuset, at den store Almenhed
fik sine Elementarbegreber angaaende det irske Spørgsmaal. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
