Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grundige Debat, som Forslaget blev underkastet ved en første og
anden Behandling, i Forbindelse med Pressens dybtgaaende Kritik
førte Vejledningen videre, og da Forslaget blev forkastet, og
Parlamentet blev opløst udelukkende paa dette Spørgsmaal, hørte den
engelske Vælger det yderligere drøftet fra Valgtribunerne. I fire
Aar har det nu dannet Hovedæmnet for al engelsk Politik, og de
før saa uklare Begreber om irske Forhold have lidt efter lidt faaet
fastere Former, ligesom der er blevet kastet fuldt Lys over
Personer, der tidligere stode i Halvmørke. Meget har hertil bidraget,
at en Del af Spørgsmaalet en Tid lang blev fjærnet fra
Partilidenskabens hede Drøftelse og blev sat under Forhandling i
Retssalens beroligende Atmosphære.
Retsforhandlingen om dét irske Spørgsmaal dannede forrige
Aars største politiske Begivenhed i England. Den strakte sig fra
Efteraaret 1888 til sidste Halvdel af November 1889 og omfattede
129 Retsmøder, — efter den bekendte Tichbomeske Sag i Begyndelsen
af Halvfjærdserne den længste Retssag, der findes i Englands
Annaler. Med god Grund blev den betegnet som dramatisk; den
dannede et interessant og indholdsrigt Skuespil med cirka fem
hundrede agerende Personer. Men Dramaet havde en væsentlig
Fejl, og i denne Fejl maa Grunden søges til, at det store Publikum
saa vel i som udenfor England langtfra skænkede dets Opførelse
den Opmærksomhed, der under andre Omstændigheder vilde være
bleven en saadan Begivenhed tildelt. Kulminationspunktet blev lagt i
anden Akt og kastede Skygge over alle Dramaets paafølgende
Scener. Den ulykkelige Mr. Pigott — Dramaets Skurk — blev
Skuespillets Hovedperson og kom til at danne det Centrum, der,
hvor interessant et Studium Mr. Pigotts Karakter end kunde afgive
for Psykologen, sikkert burde være lagt andensteds. Skuespillets
øvrige agerende kom til at staa som Dværge ved Siden af
Kæmpebedrageren: denne interessante Gentleman med det lange, hvide,
ærværdige Skæg og med Glasset, der bidrog til at give ham et
saa distingueret Udseende, i det højre Øje, — saa barnlig-uskyldig,
om end lidt vaklende i sin Optræden, fordi han følte sig trykket
af Situationen, da han under Behandling af Times’ Advocat blev
ledet ved Vennehaand, — saa komplet optrevlet i Smuds og
Underfundighed, da Sir Charles Ru s seil Tomme for Tomme havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
