Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Om Alderdomsforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa den Maade, hvorpaa Midlerne til Fattigforsørgelsen
tilvejebringes, aabner Vejen for megen Uretfærdighed. Fattigbyrden
hviler jo udelukkende paa Kommunerne, og det vil for
Landkommunernes Vedkommende sige: overvejende paa Hartkornet.
Af Sognekommunernes samlede Udgift, der i 1886 var c. 13 Mili.
Kr., gik lidt over 4‘/2 Mili. til Fattigvæsenet alene, og samme Aar
indkom over 64 Procent af disse Kommuners samlede Skatteindtægt
ved Skat paa Hartkornet. Saaledes som Forholdene i senere
Tider har udviklet sig, kan dette ikke siges at være heldigt, og
da vi mangle en tidssvarende Lov om den mellemkommunale
Beskatning, unddrager en Del større Arbejdsgivere sig delvis det
Bidrag, de fremfor alle burde svare til Kommunernes
Fattigforsørgelse. Desuden er det jo bekendt, hvor uretfærdigt tungt
Fattigbyrden hviler paa mange af de mindst bemidlede Kommuner,
f. Eks. saadanne, der afgive Bolig for Arbejderbefolkningen i
nærliggende Byer, eller som huse større industrielle Etablissementer.
Her vilde en Alderdomsforsørgelse virke som en i høj Grad ønskelig
Udjævning af de Misforhold, der skabes ved den nuværende
Ordning.
Tanken om at finde andre Former for Forsørgelsen af de
gamle og erhvervsudygtige har gjort sig gældende paa mange
forskellige Maader. For den ældre økonomiske Betragtning, der
helst saa meget som muligt vilde undgaa Statens Indgriben, laa
det nærmest at forsøge at løse Spørgsmaalet ad Frivillighedens
Vej og ved at henvise Arbejderne til deres egne Kræfter. Staten
burde, saaledes ræsonnerede man, kun aabne de ubemidlede en
let og billig Adgang til Forsikring, men i øvrigt overlade Sagen
til dem selv og ikke yde noget Tilskud. I Kraft af dette Princip
har man f. Eks. i Frankrig i 1850 stiftet en billig Livrenteanstalt,
der særlig var bestemt for de ubemidlede Klasser. Det viste sig
imidlertid snart, at den aldeles overvejende benyttedes af mindre
Kapitalister. Ogsaa i England har man gjort et mislykket
Forsøg i den Retning ved Loven af 18. August 1882, ifølge
hvilken samtlige Landets 8000 Postsparekasser sattes i Forbindelse
med en for ubemidlede bestemt Livrenteanstalt, men skøndt man
gennem Postkontorerne har kunnet indbetale sine Præmiebeløb
ganske efter Tid og Lejlighed og skøndt man paa forskellig Maade
har ladet sig det være magtpaaliggende at udbrede Kundskab om
Forsikringsanstalten og dens Fordele i Arbejderkredse, var man
dog endnu i August 1886 kun naaet til det efter Landets Størrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
