- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
835

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Om Alderdomsforsørgelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forsvindende lille Resultat, at der var tegnet lidt over 2000
Livrenter.

De fleste har da ogsaa i nyere Tid med disse og lignende
Eksempler for Øje været paa det rene med, at ved Arbejdernes
egne Kræfter alene kunde Maalet ikke naas. Man har da forsøgt
at forbinde Frivillighed med Statshjælp, idet man har
foreslaaet at oprette Statsforsikringsanstalter, i hvilke det stod
Arbejderne og med dem ligestillede frit at indtræde, men hvor
man forsøgte at drage dem til ved at yde et Bidrag fra Stat og
Kommune, der skulde staa i Forhold til deres eget Indskud. Hos
os blev det allerede af den af Indenrigsministeriet i 1873 nedsatte
Arbejderkommissions Flertal foreslaaet at oprette en saadan
Anstalt. Man vilde ikke — med Mindretallet — slaa ind paa
nogen Tvangsforsikring, fordi man derved frygtede for at gaa glip
af det opdragende Element, der laa netop deri, at man frivillig
underkastede sig Savn for at sikre sin Fremtid, og navnlig frygtede
man for at aftvinge Arbejderne Bidrag, som — om end smaa i
sig selv — dog vilde være store nok til at hindre dem fra at
tilfredsstille nærmere liggende naturlige Krav. „For ikke at tale
om’, siger Flertallet, „at man ved saaledes at fratage Arbejderen
Smaasummer ofte kan komme til at berøve ham Lejligheden til
selv at forbedre sin Stilling betydelig paa anden Maade, t. Eks.
ved at købe Jord, ved at etablere sig som selvstændig Mester eller
Handlende eller skaffe sig anden selvstændig Virksomhed, saa
vilde som oftest de Bidrag, man vilde kræve af Arbejderen, være
saa store, at han kun med den største Møje kunde afse dem, og
i mange Tilfælde ligefrem vilde være ude af Stand til at skaffe
sig og Familie det nødvendige Underhold for den øvrige Del af
Lønnen”. En Undtagelse fra sit Princip vilde Flertallet dog gøre
for Tyende, Haandværkslærlinge og Fabrikarbejdere i Alderen
mellem 15 og 20 Aar, idet saadanne skulde være tvungne
Medlemmer af Forsikringsanstalten. Stats og Kommunes Tilskud
skulde for samtlige forsikredes Vedkommende udgøre tilsammen
lige saa meget som den forsikredes eget Indskud, dog ikke ud over
20 Kr. aarlig.

Paa disse Grundsætninger var det ogsaa, Regeringen i det
væsentlige støttede sine Forslag af 1883 og 1884. Efter det sidste
af disse skulde Anstalten være garanteret af Staten og bestyres i
Forbindelse med Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871.
Som Medlemmer skulde kunne optages Mænd og Kvinder imellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free