Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medlidenhed. Hans daglige Selskab var hans to Aar ældre,
allerede som Barn poetisk anlagte, yndefulde, kloge og smukke
Søster. Hendes bløde, drømmende Æventyrsjæl, hendes smaa
poetiske Indfald smittede hans djærvere Drengesind, gjorde det
modtageligt og kvindelig fint.
En Dag rejste Faderen til Italien, hvor han i Aaringer
havde levet i Tankerne. Da han kom hjem, var han bleven en
stille Mand. Af det Vid og den Veltalenhed, der havde været
ham egen i hans gode Timer, var der intet tilbage. Han
for-tæredes ved Tanken om for sent at have foretaget denne
længselsfuldt attraaede Rejse, der havde forrykket Synspunktet for hans
eget Værk. Og han led ved Tanken om paany at skulle lægge
sig i Freiburg-Universitetets Spændetrøje. Han hjembragte en
Samling af italienske Mønter, Gibs og Kobberstik, — for ham
selv et for sildigt høstet Materiale, men for den tidlig
kunstnerisk vakte Søn det første Grundlag for dennes senere
kunstneriske Retning.
Den unge Feuerbach kom til Dusseldorffs stok-pedantiske
Akademi under den gamle Schadows Ledelse. Han maatte vaske
„Mesterens* Pensler, rense hans Palet og købe hans Farver.
Lejlighedsvis vistes der ham den Ære at male en Række Ordener
eller lignende paa et af Mesterens Billeder, medens Hr. v. Schadow
sad ved Siden af ham og sov paa sin Stol. Han maatte i dette
„Mester-Atelier* komponere efter Schadows Regler, som han fik
angivet med en Lineal, men han undredes snart over, at man
kunde gøre Kompositioner, man ikke selv havde fundet paa. Og
han begyndte hurtig at finde dem alle saa græsselig gamle ved
dette elendige Akademi, og han længtes med sin idealt anlagte,
urolige Sjæl efter noget ungt, noget nyt, noget varmt, noget
kraftigt. — Han tog til Munchen uden at finde det, kastedes i
Stedet for ind i de daarlige Miinchener-Maleres lystige Kunstnerliv,
blev — som han selv siger det — lunefuld, doven, flanerende og
fornøjelsessyg. Indtil det en Dag, siger han, gik op for ham, at
han i sin obligate Fløjelsjakke intet andet var end en unyttig
Paafugl, og han forlod Munchen for over Antwerpen at rejse til
Paris, hvor han modtog sin første egentlig kunstneriske Indvielse,
gennem Couture.
Han tilstaar selv, at Opholdet i Paris er et Vendepunkt
i hans Liv som Kunstner, og at det er deri, man maa søge
Grundlaget for hans senere kunstneriske Retning. Og at det forholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
