Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Coutureske Klassicisme, Naturalisme og Hedenskab. „Korperloser
Geist“ var Parolen i Tyskland. „Exagérer la beauté" var Coutures
Valgsprog. Rigtignok var Couture ikke selv nogen fremragende
Skønhedsskaber. Men der var i hans epokegørende Hovedværk
„Romernes Dekadence* et senza errore i Formgivningen, som
maatte vederkvæge en Mand, der kom fra et Land, hvor en
Cornelius uden Indsigelse fik Lov til af en Fejltagelse at male
seks Fingre paa en Haand, — ja, hvor slig Profanation af det
menneskelige Legeme endog ansaas som et Tegn paa ypperlig
Genialitet. Der var fremdeles i Coutures Billed en Understrøm
af Epikuræisme, som nødvendigvis maatte virke befriende paa
„Nazarenernes" Landsmand, og der var endvidere hos Couture
en Kolorit, rigtignok svag og graa, men dog altid en anderledes
Lyst for Øjet end Tyskernes blyfarvede Fresker og favnelange
Kartoner i Kul og Kridt. Og endelig fandt Feuerbach i Coutures
Billed en Aand, der var hedensk og moderne i Sammenligning
med den, der raadede i Tyskernes Kunst, hvor selv de Homerske
Helte syntes syge af Bigotteri og Kristendom.
Fint modtagelig som han var, lod Feuerbach sin Sjæl
mættes af de nye Indtryk og undergik Paavirkning i allehaande
Retninger. Var Coutures Billed bygget over en Strofe af Juvenals
Satirer, saa var der i Gerömes samme Aar (1847) udstillede
„Hanekamp" en Duft af Theokrit, og Feuerbach modtog
derigennem et Pust af den sanselig livsglade Side af det antike Liv
og dets Literatur. Men ogsaa fra andre Kunstnere fra hine Aar
modtog han sikkert Paavirkning, — fremfor alle fra den schweizisk
fødte Gleyre, hvis store Formsans og Strænghed maatte tiltale hans
medfødte Sans for det plastiske, og hvis fine, i sin Melankoli
ufranske Kunst maatte anslaa svagt beslægtede Strænge i hans
tyske Gemyt, — fra Ingres fremdeles og fra Orientalisterne endelig,
deriblandt Decamps, hvis Æmner maatte have det nyes og
fremmedes Tillokkelse for hans søgende Sjæl. Og samtidig gjorde
i Louvre de gamle Venetianere et dybt og varigt Indtryk paa ham.
Et Billed af ham, malet i den Tid, han besøgte Coutures Atelier,
viser tydelig hans daværende kunstneriske Sympatier. Det hedder
„Hafis ved Skænken"1) og forestiller den persiske Digter, Vinens
og Elskovens Besynger, improviserende en „Gasele" til Ære for
a) Tilh. Hr. Baron v. Harder i Carlsruhe, men findes foreløbig hos
Professor Schönleber, Westendstrasse i samme By.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
