Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og øse af det af bedste Ævne, greb han endnu en Gang efter
en anden Malers Stil og Palet. I Stedet for at bane sig selv en
Vej op mod de gamles svimlende Højder, traadte han i et af deres
Fodspor, og malede i „Poesien* en slet og ret Efterligning af
Palmas hellige Barbara. Han sendte Billedet til Storhertugen af
Baden som en velment Gave og som en Tak for den Hjælp, han
havde ydet ham den Gang, da alle andre var imod ham. Man
kastede i Garlsruhe Billedet paa et Pulterkammer1) og lod Feuerbach
vide, han ikke kunde paaregne yderligere Understøttelse, skøndt
man med rette havde været tilfreds med den store og smukke
Kopi, han havde udført efter Tizians Billed*).
Atter stod han ene i en fremmed By, uden Midler og uden
Raad. Men det maatte bære eller briste nu: han vilde ikke
forlade Italien, og han rejste over Florents til Rom, der skulde
blive hans fremtidige rette Hjemsted. Han skriver i sine
Optegnelser: „Allerede i Venedig mældte Daggryet sig, i Florents brød
Morgenrøden frem, men i Rom fuldbragtes Underet.* Og med
korte Afbrydelser blev han 17 Aar i Rom og malede dér det
bedste, han har frembragt.–––-
Tager man nu for sig i Erindringen det samlede Produkt
af disse sytten Aars Arbejde, er det først iøjnefaldende dette, at
der findes deri intet specifikt tysk Æmne behandlet. Medens han
som Yngling paa tysk Grund sværmede for den Opgave at
fremstille en „Germanenlager*, er det som om Tysklands Historie, den
nordiske Sagnverden, Niebelungen og al hin Tids dertil hørende
„Germanenthum* er ude af hans Sind fra det Øjeblik, han
betræder klassisk Jordbund. Han maler i Italien efterhaanden:
„Dante med Ravennas Kvinder* (1858), „Maria med Barnet*,
„Ifigenia*, „Gravlæggelsen*, „Paolo og Francesca da Rimini*,
„Petrarca og Laura*. En skønne Dag vender han atter tilbage
til sin persiske Digter og maler „Hafis ved Brønden*. Derpaa
følger: „Korsnedtageisen* (Skizze), „Medea*, Platons Gæstebud*,
en ny „Medea*, „Paris Dom*, endelig en ny „Ifigenia* og
„Amazoneslaget (1873). Og dette er kun hans betydeligste Værker, nævnte
■) Først mange Aar efter fandt Billedet sin nuværende Plads i Carlsruhes
„Kunsthalle*.
a) „Kunsthalle*, Garlsruhe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
