Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i kronologisk Orden. Foruden dem har han inalet mangfoldige
Studier af romerske Modeller, Kvinder og Børn, „Dantes Død*,
„Romeo og Julie*, „Bacchus og Ariadne*, „Lesbia*, „Orpheus og
Eurydice* og meget andet.
Som man ser: ikke ét tysk Æmne, men næsten lutter
Æmner af Biblen, Oldtidens klassiske Sagn og den italienske
Renaissances Liv og Digtning. Af Skildringer ud af det daglige
Liv findes der derimod i hele hans Produktion saa godt som
intet, fraregnet nogle enkelte og ikke betydelige Portræter. Det
er en Særegenhed, som utvivlsomt hænger sammen med den
romantiske Periode, Feuerbach tilhørte, men den har foruden
denne almindeligere Oprindelse en dybere og mere individuel.
„De siger,* skriver Feuerbach et Sted, „at min Kunst ikke er i
Rapport med Tiden og med Livet, men hvor kan det være
anderledes, naar Livet kun byder mig Kvaler og Ydmygelser.* Det er
i Aaret 1859, d. v. s. i Feuerbachs 30te Aar, han skriver disse
bitre Linjer. Allerede den Gang havde altsaa hans sygelig
pirrelige Sind, hans ømtaalelige Stolthed faaet saadanne Hug af Verden,
at han havde vendt Livet omkring sig Ryggen for at leve ene
med sin Fantasi og sine Modeller og opsøge de Sagn og den
Historie, der aandede en Storhed, med hvilken han følte sit eget
Gemyt beslægtet.
Ser man atter hen til Billedtitleme vil man se, at hvad
han bl. a. ynder at fremstille er en genial og aandfuld Mand
i Omgang med skønne Kvinder. Tilbøjeligheden for et Æmne af
denne Art var allerede fremme i „Hafis ved Skænken*, og den
sporedes i Fremstillingen af „Aretinos Død*. Ganske tydelig
finder man den i Æmner som „Dante med Ravennas Kvinder*,
„Paolo og Francesca da Rimini*, „Petrarca og Laura*, og ogsaa
det Billed, der hedder „Hafis ved Brønden* fremstiller den
inspirerede Digter i Samtale med unge Piger.
Han var fra sin tidligste Ungdom selv bleven fejret af
smukke og unge Kvinder, der følte sig iiltrukne af denne
Yngling med det geniale Hoved. Selv Mænd, der har set ham som
ung, kalder ham dæmonisk skøn, og han kunde være indsmigrende
elskværdig, naar han vilde. Skøndt lille af Vækst, havde han en
fyrstelig Holdning, hans Tilbøjeligheder vare aristokratiske, hans
Væsen Fornemhed og Ynde. Hans blaa Glente-Øjne under den
høje Pande, der var halvvejs skjult af blanke mørke Lokker, kunde
være skarpe og kolde som Staal, men de kunde ogsaa blive bløde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
