Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fhv. Professor N. C. Frederiksen: Brev i Anledning af to Artikler om den statsvidenskabelige Eksamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som det, han anbefaler, kunde være godt for at uddanne
nogle Embedsmænd, man kunde fristes til at bruge det svenske
Udtryk „Tjænestemænd*, i visse Kontorer, i nogle
Assuranceselskaber o. s. v. Men der er noget meget mere og meget vigtigere.
Det er utroligt, hvorledes vort Universitet er blevet staaende
stille siden 1848. Det vilde føre os for vidt at gaa ind i
Enkeltheder. Kun et Par almindelige Bemærkninger, der til Dels ramme
ogsaa andre Dele af det danske Undervisningsvæsen.
Man taler meget og med Føje om det forældede ved de
engelske Universiteter og ved andre Dele af det engelske
Undervisningsvæsen. Men det var ønskeligt, om man vilde lægge
Mærke til, hvorledes disse forældede engelske Universiteter i
de senere Aar have taget sig af hele Folkets Dannelse, ved
Kursuser af den forskelligste Art, Eksaminationer omkring i
forskellige Byer o. s. fr. Og hvad der især bør fremhæves, ved Siden
af alt det forældede have Englænderne dog langt mere lagt an
paa det væsentlige end de fleste kontinentale Universiteter.
Undervisningen er langt mere lagt an paa det, der bør være
Hoved-formaalet, at uddanne og udvikle.
Lad os blive staaende ved Københavns Universitet og særlig
dets statsvidenskabelige Eksamen.
Det vil lyde haardt, men det er sandt og kan let paavises
ved Sammenligninger med fremmede Universiteter, at Universitetet
i Danmark er en maadelig Blanding mellem en uorganiseret slet
ledet Skole og en fri videnskabelig Anstalt. Der sigtes herved
ikke saa meget til det altid og særlig i et lille Land vanskelige
paa en Gang at være Embedsmandsskole og en Anstalt til frit
Studium af Videnskaberne. Meget kunde i saa Henseende være
bedre, og en Del vilde i mange Retninger vindes, hvis man
be-stemtere adskilte de to Formaal, mere gik lige løs paa den ene
Side paa at uddanne dygtige Embedsmænd, paa den anden Side
paa virkelig Videnskabeligheds Fremme. Det vilde føre os for vidt
at komme nærmere ind paa dette. Jeg sigter imidlertid her til
Universitetets hele Arbejdsmetode. Universitetet holder ikke de
unge Mennesker til at bestille noget. De færreste kunne taale
Overgangen fra den bundne Skole til ubetinget Frihed, tilmed
en Frihed uden stærke Incitamenter i nogen Retning til at
arbejde; de bestille i Almindelighed meget lidt i flere Aar; de drive.
Det hedder sig, at det skal være i den videnskabelige Friheds
Interesse; men det er noget Snak. Denne vilde ikke lide ved, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
