Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn J. Westrup: Systemet Bismarcks Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ansøgning tilbage kun vil være udsigtsløse––––-og jeg nærer den
Fortrøstning (!), at Deres Raad og Dømmekraft, Deres Trofasthed
og Hengivenhed heller ikke for Fremtiden maa svigte mig og
Fædrelandet.”
Dette „Haab”, denne „Overbevisning” og denne
„Fortrøstning”, hvori Kejseren høfligst havde drapperet Afskedigelsen —
alle disse Drapperier mente imidlertid Fyrst Bismarck straks at
maatte fjærne for Samtidens som for Efterverdenens Øjne. Og det
var unægtelig ikke skaansomt, han udførte denne Afklædning.
Ligeoverfor det udtalte kejserlige „Haab” om Bevarelsen af
hans Liv og Kræfter, gjorde han sit yderste for at godtgøre, at
der i saa Henseende ingen overhængende Fare var paa Færde—:
saa snart han havde bebudet sin Afskedsbegæring, præsenterede
han sig med uvant Iver for Offentligheden, der havde omhyggeligt
at notere hans „friske Ydre og elastiske Skridt”; uforanlediget
besøgte han den i Berlin forsamlede, internationale
Arbejder-Konference, imellem hvis Medlemmer han færdedes „i det prægtigste
Humør og ledsaget af sine Hunde"; Konferencens Delegerede
indbød han til Diner, ikke paa én Gang nej gruppevis — „landevis”
som det betegnedes — altsaa til en hel Række af Festdineer; —
endelig viste han sig endnu den 20de paa Berlins mest besøgte
Promenade, imod Sædvane spaserende til Fods og iført
Kyradser-uniform modtog han paa det livligste Mængdens Ovationer. —
Ligeoverfor den udtalte kejserlige „Fortrøstning” til, at hans Raad
ogsaa fremtidig vilde komme Riget til Gode, meddelte hans
Presseorganer som et paalideligt Rygte, at Kejseren i en Forsamling af
Generaler allerede den 18de havde udtrykt „Umuligheden af at
kunne enes med den altfor selvstændige Kansler paa en Art og
Maade, der saa godt som maa udelukke, at Kansleren fremtidigt
med Raad og Daad kan staa ved Kejserens Side”. — Og endelig
ligeoverfor den udtalte kejserlige „Overbevisning” om at
yderligere Forsøg paa at holde Bismarck tilbage vilde være
udsigtsløse, stillede samme Organer Oplysningen om, at Kejseren
overhovedet aldrig havde gjort noget saadant Forsøg ligeoverfor
Bismarck, at meget mere Forbundsfyrster forgæves havde søgt at
paavirke Kejseren i denne Retning, men at han og Bismarck end
ikke havde set hinanden siden den 15de1). Et aldeles over- *)
*) Navnlig for dette Punkts Vedkommende er den Skarphed og
virtuosmæssige Behændighed, hvormed Kejserens Udtalelser behandles, saare
karakteristisk: — .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
