- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
893

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn J. Westrup: Systemet Bismarcks Fald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vældende Indtryk paa Fyrsten — meddeltes det videre — havde
det da ogsaa gjort, da han modtog Meddelelsen om sin definitive
Afskedigelse; han var bleven „rørt næsten til Taarer“.

Til denne skarpe Analyse af de kejserlige Reskripters
høfligt dækkende Vendinger indskrænkede Bismarck imidlertid ikke
sine Presseorganers Virksomhed. De maatte paavise det
aaben-bart urimelige i den Fabel, at det var Kejserens Initiativ i Retning
af Socialismens Imødegaaelse, der havde umuliggjort Samarbejdet.
Til Dels ganske vist afset fra, at Kejseren vilde gaa hastigere frem
end den tyske Industri formentlig kunde taale, var hans Optræden
jo i principiel Overensstemmelse med hele den Socialpolitik, Bismarck
i over et Aarti havde ledet sin gamle Kejser frem paa — ja
Vilhelm II’s Program i Trontalen i Januar 1890 var jo kun en slet
og ret Henvisning til Vilhelm I’s af Bismarck udarbejdede
Budskab af 17. November 1881, der ovenikøbet den Gang i
Plakatform var bleven opslaaet i alle preussiske Kommuner! Om dette
Punkt fik Fyrsten i øvrigt Lejlighed til personlig at udtale sig til
en Deputation af den tyske Storindustris første Mænd, som paa
Friedrichsruhe bragte ham en Takadresse. Han pointerede da, at
den eneste saglige Uoverensstemmelse mellem Kejseren og ham,
der kunde være Tale om, havde ligget her; men at selve Brudet
imellem dem var blevet fremkaldt ved Misstemninger, som vare

Nordd.allg. Zeitung af 21de —: „I Bladene bliver der med de i Gaar
publicerede allerhøjeste Reskripter ved Haanden ytret den Anskuelse, at
Forsøg maatte være gjorte paa at holde Rigskansleren i Tjænesten. Vi
ere berettigede til at tro, at Forsøg i denne Retning overhovedet ikke
ere gjorte*.

Hamburger Nachrichten af 22de —: . Det fortjæner stadigt at

fremhæves, at medens i Kejserens første Haandskrivelse „videre Forsøg"
(weitere Versuche) blive betegnede som udsigtsløse, tror N. A. Z. sig
berettiget til den Anskuelse, at saadanne Forsøg overhovedet ikke ere
bievne gjorte. N. A. Z. vil vanskeligt kunne undlade at give nærmere
Oplysning om denne eklatante Modsigelse." . . . Hvortil senere føjesr
„Sbm meget ønskelig turde nærmest Publikationen af Fyrst Bismarcks
udførlige Afskedsbegæring blive følt".

Hamb. Haehr. ser sig da den 23de efter yderligere Opklaring i
Stand til at konstatere om dette „Punkt, der fremfor alt maa interessere",
at den vildfarende Meddelelse om, at Kejseren eller indflydelsesrige
Forbundsfyrster skulde have søgt at paavirke Bismarck „maa være opstaaet
derved, at der, som man hører, er gjort forgæves Forsøg af
Forbundsfyrster hos Kejseren for at bevæge ham til at bilægge Differencen med
Fyrst Bismarck." (!)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free