- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
919

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Musæumsassistent H. C. Bering-Liisberg: Hesten og Løven i Rosenborg Have

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Verden der, og her begynder det interessante af Historien, som
Traditionen ikke kender det aller mindste til.

I Aaret 1643 fejrede Christian IV ’s næstældste Søn, Frederik,
Ærkebiskop til Bremen og Verden, sit Bilager med Sophie Amalie
af Brunsvig-Luneborg, Dattér af Hertug Georg. Af Christian IV’s
egenhændige Breve vide vi, at han allerede af politiske Grunde
var imod Partiet, der var indledet i 1639. Allerede det, at
Ærkebispen indtraadte i Ægtestanden, vilde medføre store Ulæmper.
»Gifter Her Frederik sig, da er han af med Stiftet, for hvilket jeg
har haft stor Umage, førend jeg kunde bringe ham det tilveje,“
skriver Kongen og udtaler sin Frygt for, at det skal komme i
Katoliker nes Hænder, „disse Lande til allerstørste Fare. NB.
— føjer han til — dér i Stiftet er han en regerende Herre og
sidder i alle Forsamlinger over en hel Hob Fyrster, men kommer
han fra Stiftet, da er han en afdelt Herre og haver ingen Regering.
Hvilket uden Tvivl vil komme ham fremmed for.“ Af personlige
Grunde kunde han heller ikke hilse Forbindelsen mellem sin Søn
og sin troløse Forbundsfælles Datter med Glæde; men ligesom
overfor den udvalgte Konges, Prins Christians, Ægteskab med
Magdalena Sibylle af Saxén, synes han her at have betragtet de
vedkommende Personers gensidige Følelser som Hovedsagen; 1640
fandt Forlovelsen Sted i Celle, Bryllupet som ovenfor meddelt 1643
i Gluckstadt. Og her fandt Christian IV Lejlighed til paa en
Maade, der staar i fuld Samklang med den ejendommelig spydige
Stil i saa mange af hans Breve, at sige Brunsvigerne en lille Tak
for sidst. Han lod til Festens Forherligelse Gruppen med Hesten
og Løven føre til Gluckstadt og opstille foran Slottet, hvor Bryllupet
skulde fejres. Der kunde den som en uangribelig Æresbevisning
i al Uskyldighed minde Brunsvigerne om Kongens Stemning imod
dem i tidligere Dage; ti enhver, som var fulgt lidt med Tiden,
maatte vel ved at se paa Gruppen komme til at tænke paa Medaljen
med dens udtryksfulde Indskrift.

Men skulde det nu ogsaa hænde, at der var adskillige,
som ikke ret forstod det udsøgte i Christian IV’s Artighed, og
som tog den brave Præsts Johan Rists højttravende poetiske
Udgydelse om dens Tilstedeværelse for gode Varer, saa var der dog
én, som kunde værdsætte Høfligheden efter Fortjæneste, og som
i hele sit senere Liv viste, at hun ikke var i Stand til at glemme.
En gammel Krønike beretter, at Bruden, Sophie Amalie, Hertug
Georgs Datter, senere som Danmarks Dronning bad sin høje Gemal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0929.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free