Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Musæumsassistent H. C. Bering-Liisberg: Hesten og Løven i Rosenborg Have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om, at bemældte Statue maatte blive transporteret tilbage til
Hovedstaden igen. Og saaledes skete det da, at Hesten og Løven
blev opstillet paa det Sted, hvor den ses endnu den Dag i Dag.
Var det Kunstinteresse, der bragte Dronningen til at fremsætte
dette Ønske? Var Kunstnydelsen i Stand til at lade hende, der
var saa stolt af sin Byrd og sit Blod, glemme, at det var hendes
Hus, der repræsenteredes ved den værgeløse, sprællende Hest?
Maa vi — efter alt hvad vi kende til Sophie Amalie — ikke
snarere tænke os, at hun for sig selv har gentaget de Ord, som
staar at læse paa en af Frederik IH’s endnu bevarede Spaserestokke:
„Chacun a son tour“, da hun lod Gruppen stille op lige overfor
Christian IV’s Lystslot? Hvilke Tanker har ikke kunnet fylde hendes
Sind, naar hun stod ved Kamapvinduet i Riddersalen paa
Rosenborg! Ti det var vel gaaet ved Festerne her som andensteds, at
hun var bleven overstraalet og fordunklet af Christian IV’s
Yndlings-datter Eleonore Christine. Lod Dronningen nu her oppe fra sit
Blik svæve ud over Slotsgraven og Havens Træer, saa standsede
det i det flærne ved Blaataarns kronede Spir, hvor den fangne
Kongedatter sad med sin Kval og sine Minder. Og nedenunder,
ved Slottets Fod, stod Hesten og Løven — før et ydmygende Minde,
nu en Hvæssesten og et skærpende Staal for den hævngerrige
Kvindes hadefulde Erindring.
H. C. Bering-Liisberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
