Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinteraftener. Dette Samliv, der kunde bære saa velsignede
Frugter for begge Parter, blive nu til saa godt som intet, eller
bliver forvandlet til et tørt og koldt Forretningsforhold. Herved
bliver Husbondsfolk og Tyende to strængt adskilte, under Tiden
fjendtlige Partier. Paa disse Steder siger Folkene ikke: Vor Fader,
Vor Moder eller Vore Børn.
Endnu værre gaar det til, hvor de unge Gaardfolk har
Proprietærfornemmelser; det kan træffes enkelte Steder og vil
rimeligvis blive hyppigere, dersom Forfinelsen skal blive ved at
tiltage. En saadan Gaardmand vil hverken arbejde eller spise
sammen med sine Folk, men derimod forlange, at de skal tiltale
ham og hans Kone med »De«.
Efterhaanden som Frihedslivet har begyndt at slaa Rod i
Bondestanden, særlig siden den grundtvigske Oplysning ved
Folkehøjskolen har vundet Terrain, er Herregaardene, de store som de
smaa, bievne udpegede som moralske Pesthuler med Hensyn til
Tyendelivet. Og efter hvad vi kan skønne, er der ikke gjort dem
Uret; vi tør næsten ikke en Gang tale om Undtagelser.
Da Gaardmændene i den sidste Snes Aar har gjort større
og større Fordringer med Hensyn til deres Tjænestefolks Moralitet,
navnlig hvad Ædruelighed angaar, bliver der jo fra deres Side
vraget flere og flere af Tyendeklassen. Men disse Udskud skal
dog ogsaa være paa Jorden og derfor samler de sig paa
Herregaardene, hvor man kun gør den Fordring, at Folkene skal arbejde.
Paa denne Maade kommer Hovedstyrken af Tyendet paa de store
Gaarde til at bestaa af fordrukne, løsagtige eller uregerlige
Personer, som uden Paatale eller Indskrænkning fra Herskabets Side
lever deres udsvævende Liv. Folkene paa Herregaarden danner
en lille Verden for sig selv, men en forfærdelig og fordærvelig
Verden, hvis Borgestuer og Karlekamre er »Røverhuler« og
Pigekamrene Bordeller. Mange Herremænd og Forpagtere er meget
ulykkelige over dette ugudelige Levnet i deres Hjem. Man hører
undertiden, at saadanne gode Mennesker gør Forsøg paa at
hidføre en Forbedring ved at holde stræng Husorden eller ved at
udvælge ordentlige Tjænestefolk, naar de skal skifte, men deres
Bestræbelser har næsten aldeles været uden Frugt.
En Forpagter af en større Herregaard gjorde mig en Gang
dette Forslag: »Hvis De vil skaffe mig en hel Besætning af
Højskolefolk, Karle og Piger, da vil jeg skille mig af med dem jeg
har til første Faredag.« Da Forpagteren var en agtværdig Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
