Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovede jeg at gøre, hvad jeg kunde. Jeg fik hvervet en halv
Snes af mine Elever til at være Karle paa Gaarden, men da jeg
skulde have Piger, kunde jeg ikke faa en eneste til at være
Malkepige. Og da jeg ikke ønskede, at mine Karle skulde tjæne
sammen med almindelige Malkepiger, saa gik det hele i Staa. —
En Herremand i Nærheden af Højskolen har gjort mig et lignende
Forslag, men det kunde heller ikke føre til noget.
Hvad der vilde være det bedste til at modarbejde det
usunde Liv paa de store Gaarde, var om Herremanden, hans
Familje og Forvalter, kunde være hos Folkene i deres Fritid,
holde Selskab med dem og vinde deres Fortrolighed. Men dette
har jo sine store Vanskeligheder og hvem har vel Mod til at gøre
Forsøget?
Saadan som det nu gaar paa de fleste Herregaarde, danner
Herskabet med Forvalter og Jomfru ogsaa en Verden for sig selv.
Den er strængt adskilt fra Folkenes Verden. Og man kan des
værre ikke altid paastaa, at den store Verden giver den lille et
lysende Eksempel. Herskabet og_ deres nærmeste bestræber sig
for at holde Folkene underdanige og at faa saa megen Fordel ud
af dem som mulig. Folkene søger at faa saa lidt Arbejde og saa
megen Fritid som mulig; de gør sig ikke mindste Samvittighed
af at drive baade hele og halve Dage, naar bare de kan slippe
vel fra det. Derimod behandler selv de daarligste Herregaardsfolk
næsten altid Kreaturet samvittighedsfuldt.
Gaardm andssønner træffer man næsten aldrig som
Tjæneste-karle paa Herregaarde; de holder sig for gode dertil. Derimod
er det ikke saa sjældent, at de kommer der som en Slags
Lærlinge. De har det saa lidt bedre end Tjænestekarle, de faar deres
eget Kammer og spiser for sig selv. Gaardmandsdøtre kommer
der maaske endnu hyppigere for at lære Kogekunsten. Men det
Landvæsen og den Kogekunst eller Husholdning, som de der
lærer, har de ikke megen Gavn af i deres fremtidige Stilling.
Derimod kan de let lære nogle andre Ting, som de helst maatte
være fri for. At være Stuepige paa en Herregaard, at være Kusk
eller Tjæner, er Stillinger, som eftertragtes temmelig hyppig, ogsaa
•af Gaardmandsbøm. Der kommer hvert Aar mange ufordærvede
unge Mennesker i Tjæneste paa Herregaardene, men der er des
værre kun saare faa, der kommer ufordærvede derfra, det er
næsten lige saa umuligt som »at gaa igennem Helvede ubrændt«.
Tilskueren. 1890. 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
