Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præster, Lærere, Læger og andre Familjer udenfor
Bondestanden har, naar de bor paa Landet, gæme gode Tjænestefoik,
da de ikke taaler nogen Udskejelser. Men Folkene har det dog
ikke ret godt paa saadanne Steder, hvor de næsten altid er
udelukket fra Familjens Kreds; de føler sig hjemløse i deres Fritid og
er næsten nødt til at gaa i Byen for at faa Tiden til at gaa. En
Del Højskoleforstandere og enkelte. Fri- og Valgmenighedspræster
lever nu sammen med deres Tjænestefoik og er glade derover.
Kunde det blot blive almindeligt i lignende Forhold!
Mangfoldige Præster, som har forpagtet deres Jorder bort,
maa alligevel holde en Karl til at køre og til at passe den store
Have. * Denne Slags Præstekarle er berygtede for at være
ualmindelig dovne. Ikke mange Gaardmænd vilde fæste saadan en
Karl. Men denne skulde ogsaa nok vogte sig for at tjæne Bønder,
da han er vant til den magelige Præstegaardstjæneste. Paa denne
Egn (Sydfyn) siger man altid om et dovent Menneske: »Han slaas
med Præstens Dreng«. Udtrykket er vistnok gammelt fra den
Tid, hvor enhver Tjænestekarl blev kaldt Dreng, saaledes som det
bruges endnu paa Bornholm, i Sverig og Norge. < »Præstens Dreng«
bruges altsaa som Sindbillede paa Dovenskab. Karlepladser hos
Præster og andre lignende Familjer er meget efterspurgte af
svagelige eller magelige Personer. Men for en Bondekarl, der
hele sin Tid skal forsørge sig ved sine Hænders Gerning, er
saadanne Pladser ikke gode: Karlene sætter deres Arbejdsdygtighed
til, og den er deres eneste Kapital.
En stor Mængde Tjænestefoik af begge Køn bliver hvert
Aar optaget af København og andre Købstæder. Naar Vingerne
vokser hos de unge, faar de jo en naturlig Trang til at flyve ud
af Reden, og de søger da gærne til de Steder, hvor Livet er
mere broget og spillende. Den større Løn, som gives, er jo ogsaa
nok fristende for de fleste, men Hovedaarsagen til Ungdommens
Udvandring til Købstæderne er Trangen til at faa ny Indtryk og
ny Anvendelse af deres Kræfter. Der er jo ogsaa enkelte, som
ved store Gaver og særlig ved stor Udholdenhed er kommen i
ansete Stillinger, men det er kun Tilfældet med en lille
Brøkprocent af den hele Masse. Den store Rest ender som fattige
Daglejere i Købstæderne; kun faa vender tilbage til Landet. Mange
af Mandfolkene bliver fordrukne og afslutter deres Liv paa
Fattiganstalterne, mange Kvinder ender i Prostitutionen. Kun yderst
faa Personer opnaar i Købstæderne en Stilling, der er fri for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
