Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende Malkepige. Men dette Navn, der minder om Herregaardenes
»Malkekomtesser«, er det værste, der kan tænkes.
Her paa Højskolen, hvorfra mange unge Mennesker bliver
fæstede bort, er der særdeles stor Efterspørgsel efter Arbejdskarle
og »udvendige Piger«, saaledes at der er 10 eller 15 Tilbud til
hver af de faa, som vil modtage en saadan Plads.
Den Fejl, som hersker i alle Lande og maaske mest i
Danmark, at Folk, især de unge, vil gælde for mere end de er,
mærker man naturligvis ogsaa, hos Tjænestefolkene. Naar
Studenter gærrie vil anses for Junkere, naar Seminarister helst vil
anses for Studenter, naar Gaardmandssønner stræber efter
Forvalter-Fagter og -Dragter, saa er det ikke saa underligt, at
Tjæneste-karie og Piger vil efterligne Gaardmandsbørn og »ikke stikke op
for dem«. Men Kappestriden, som jo kun føres fra
Tjæneste-folkenes Side, gaar kun ud paa at være klædt lige saa flot og
moderne som Gaardmandens Børn; ja om de kunde overgaa dem,
vilde de vel helst.
Tjænestefolkene sætter ogsaa i Almindelighed dette Ønske
igennem. Ser man nemlig en stor Skare unge Mennesker af
Bondestanden, da er det helt umuligt, efter Klædedragten alene,
at opgive hvilke af dem, der hører til Tyendeklassen og hvilke til
»Sønner og Døtre«. Men naar Tyendet indlader sig paa denne
Kappestrid, da sluger deres fine Udstyr hele Lønnen, saa at de,
naar de en Gang tænker at sætte Bo, ikke har mer end Klæderne
til Kroppen. Om de vilde sætte Tæring efter Næring, da kunde
en Tjænestekarl i sit 30te Aar have sparet 1—2000 Kr. sammen
og en Pige kunde i samme Alder eller før have samlet sig et
godt Udstyr. Man hører det en Gang imellem, men det er kun
sjældent.
I København, hvor der gives større Løn, gives ogsaa større
Fristelser til at klatte Pengene hen. En Tjænestekarl kan let
have en Nettoindtægt af 400 Kr., mens den almindelige Karleløn
paa Landet er 200 Kr. aarlig og alt frit. Men flere
Købstadskarle, som har levet et ordentligt Liv, har forsikret mig, at der
er lige saa meget Forslag i 200 Kr. paa Landet, som i 400 Kr. i
København. Skillingen sniger sig bort, uden at man véd af det.
Den Skik, som nu er brugelig blandt Købstadskarle, at de ikke
kan sige Goddag til hverandre uden ved en halv Bajer, lister
grumme mange Penge af Lommen paa dem. Og naar de skal ud
og more sig en Aften imellem og har den uundgaaelige Kæreste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
