Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med, da springer der let fra 2 til 4 Kr. Men saadan en Tur
nedværdiger dem dog ikke, som naar de besøger Bordellerne.
Mange Karle fra Landet holder sig dog for gode til at komme der.
Naar jeg nu spørger en ordentlig Karl: Hvorfor vil du
vedblive at være i Købstaden, naar du ikke kan samle flere Penge
end paa Landet? Holder du da saa meget af Livet der? Da vil
han i de fleste Tilfælde svare: »Nej, det er ikke af Lyst, jeg bliver
i Købstaden, men her er dog lidt Udsigt til at faa fat i noget, til
at faa noget fast. Paa Landet kan jeg jo aldrig vente at blive
andet end Indsidder og Daglejer.«
Dersom man kender en Indsidders Kaar: at han hele sit Liv
skal tjæne og arbejde for andre, at han med sine to Hænder
skal forsørge Kone og Børn, da kan man virkelig ikke undres
over den feberagtige Jagt, der er efter at faa »noget fast«. En
Bestilling som Drager ved Jærnbanen søges gærne af 400
Personer, en Banevogterplads af 800. Og en lignende Rift er der
om Pladser som Portner, Bud, Opsynsmænd eller andre lignende;
bare det er fast. Men Fastheden er ikke bedre end et halvt Aars
Opsigelse, eller maaske endnu kortere Varsel.
En stor Mængde fattige Landsbybørn vælger sig nu en
Livsstilling, som synes at være mere fornuftig og solid, idet de
lærer et Haandværk og nedsætter sig paa Landet. Disse
Land-haandværkere bliver nu sjældent velhavende, men det er lige saa
sjældent, at de lider Nød; de har næsten alle et jævnt tarveligt
Udkomme. Her i Fyn er det vist mest almindeligt, men herfra
bliver ogsaa baade Sjælland og Jylland forsynede med de
Haand-værkere, som de ikke har nok af, især Murere.
Det er en af Fattigdommens største Forbandelser, at
Forældrene ikke er i Stand til at give Børnene en god Opdragelse,
selv om de forstaar hvad dertil hører. En Arbejdsmand er aldrig
hjemme uden om Søndagen, og da har han saa mange
Smaa-arbejder, saa han kan end ikke ofre den Dag paa sine Børn.
Konen maa ogsaa tit være paa Arbejde. Men altfor ofte er det
Tilfældet, at Forældre selv mangler de moralske Betingelser for at
kunne opdrage deres Børn vel. Ikke sjældent mangler de tillige
de tarveligste Skolekundskaber, og Moderen kan undertiden ikke
lære sine Døtre de almindeligste Kvindesysler, f. Eks. Madlavning
og Haandgerning. En stor Mængde Tyende udgaar fra saadanne
Hjem. Naar Gaardmandsbørnene nu slutter sig sammen i
Dansegilder og anden selskabelig Omgang og udelukker Tjænestefolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
