- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
933

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

derfra, da har de en vis Ret dertil: »Vi kan ligefrem ikke være
bekendt at have Tjænestefolkene med i vort Lag«, siger de. Men
da Tyendet ikke kan eller vil se Grunden til at de skal skydes
fra, saa bliver de bitre og misundelige. De bruger saa denne
Udelukkelse til Paaskud for deres Udsvævelser, idet de siger:
»Hvorfor skulde vi vel holde os ordentlige? Der er jo ingen, som
regner os for noget alligevel.«

Da vi nu ikke tror paa »moralsk fordærvede unge
Mennesker« og endnu mindre paa »moralsk fordærvede Børn«, saa kan
vi ikke skønne andet, end at der maa kunne gøres noget for at
redde den Ungdom, som er kommet paa vilde Veje. Men det
meste, for ikke at sige det eneste, maa Husbondsfamiljen gøre.
Dersom en Gaardmandsfamilje tager kærlig og deltagende imod et
Tyende og virkelig gør sit Hus til et Hjem, da vil det, om det
end kommer med Vildskab og Unoder, meget snart forandre sin
Natur og »synge med de Fugle, det er iblandt«. De allerfleste
unge, som er kommet paa Afveje, er i deres ensomme Timer
meget bedrøvede derover. De vilde gærne leve et bedre Liv, men
da de ikke selv finder Kraft dertil, saa tager de med Glæde imod
den hjælpende, kærlige Haand, som bliver rakt dem. Den
Hus-bondsfamilje, som har hjulpet saadan et stakkels, druknefærdigt
Menneske paa det tørre, vil ikke komme til at fortryde det; ti
den har af en Lejesvend skabt en uegennyttig Ven, der ikke giver
Familjens Børn noget efter i Troskab og Taknemlighed. Mange
unge Mennesker af begge Køn er bievne frelste ved at blive
optagne i gode Hjem, men langt flere maa endnu gaa hjemløse om,
fordi ingen Husbond vil aabne sit Hjærte tillige med sin Dør
for dem.

Hvor det dog var en herlig Gerning for en
Gaardmandsfamilje at frelse en saadan forladt! Hvad der skulde ofres vilde
dog kun blive lidt imod saadan en Glæde.

Hvad her er anført, maa ikke förstaas saaledes, som at
hele vor Tyendeklasse, der stammer fra Husmænd og Indsiddere,
skulde, alle som én, have slemme moralske Skavanker. Vel kan
det befrygtes, at den overvejende Del har det paa den Maade,
efter den ugunstige Opdragelses- og Udviklingsmaade, som her er
skildret, men hos en stor Del har gode Følelser, maaske
fremkaldt ved gode Eksempler, taget Magten. Mange Tjænestefolk af
den nævnte Klasse ofrer et halvt Aars Løn og mere til for at
komme paa en Folkehøjskole og i deres Opførsel under og efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free