Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Bardenfleths Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derpaa vilde følge, og gik i den følgende Tid helt op i
Udgravninger af Kæmpehøje og Forberedelserne til sin ufrivillige
Islandsrejse. Bardenfleth ser Hovedgrunden hertil i hans tiltagende
»moralske Sløvhed” og „Ligegyldighed for hans egen Samvittigheds
Bebrejdelser og andres Domme”. Ogsaa Opholdet i Fredericia,
der jo var bestemt til at være en Art Straf for hvad der var
foregaaet og i sig selv synes at have været meget lidet lysteligt,
fandt han sig godt i. Da Bardenfleth i 1834 besøgte ham der,
traf han ham vel ved Magt og fornøjet med sig selv, sine
Omgivelser og Byens beskedne Adspredelser.
Da Forfatteren igen kom til at staa i nært Omgangsforhold
til sin Ungdomsven, var det under meget forandrede Forhold.
Kristian VIII havde besteget Tronen, Prinsen var bleven udnævnt
til Guvernør over Fyen, og der skulde nu for anden Gang
forsøges med et fyrsteligt Ægteskab. Kongen tiltroede Bardenfleth
at kunne øve en særlig god Indflydelse paa Prinsen og havde
derfor kaldet ham fra den islandske Stiftamtmandspost til Stillingen
som Hofchef ved det lille Odensehof. Man kan ikke undre sig
over, at Bardenfleth med tidligere Erfaringer for Øje havde haft
sine Betænkeligheder ved at tage imod dette Tilbud, og de blev
ikke mindre, da han lærte den unge Kronprinsesse at kende.
Denne, om hvis Personlighed der hidtil kun har foreligget |meget
fjærne og overfladiske Domme, bedømmes overordentlig sympatetisk
af Bardenfleth, der aabenbart har staaet hende personlig saa nær,
at han vel var i Stand til at danne sig en begrundet Mening.
Han skildrer hende som fm og elskværdig og i Besiddelse af stor
Klogskab og Karakterstyrke, men samtidig af saa sart en
Konstitution, at hun var ganske ude af Stand til at taale den urolige,
oprivende Tilværelse, der ventede hende. Man har været tilbøjelig
til at antage hende for paa Forhaand uvenlig stemt overfor alt
hvad der var dansk og alene af den Grund lidet egnet til at være
Frederik VII’s Hustru, men hermed stemmer det ikke ret godt, at
hun under Oprørskrigen 1848 frivillig tilbød at ofre en Del af
sin Apanage som sit Bidrag til Krigens Førelse. Hun udtalte sig
i det Brev, hvori hun gav Bardenfleth Meddelelse herom, saa
varmt om sin uforandrede Sympati for Landet og Folket, at man
ikke let vil kunne se andet end en oprigtig Meningstilkendegivelse
deri. De Forhaabninger, hun kunde have knyttet til Danmark,
var jo den Gang forlængst brudte, og hun kunde i Tyskland ikke
vente sig andet end Ubehageligheder, hvis det blev bekendt, at
Tilskueren. 1800. 62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
